Fasten

I en måned hvert år, fra solopgang til solnedgang, skal alle muslimer, kvinder og mænd, som er ved deres fulde fem, og som mentalt og fysisk er i stand til det, faste. At faste vil sige ikke at spise, drikke, ryge eller have seksuelt samkvem, men om natten efter solnedgang og til solopgang er disse ting tilladt. Fasten skal brydes efter solnedgang.
Fasten finder sted i den islamiske kalenders 9. måned, som kaldes ramadanen. Grunden til, at det netop er den 9. måned er, at Muhammad fik sin første åbenbaring af Gud, via Gabriel, den 27. i ramadan-måndeden. Derfor læses Koranen igen og igen ved natlige andagtøvelser i hele måneden. Ramaden rykker sig 10-12 dage bagud hvert år, da det islamiske år som førnævnt følger månecyklus.
Der er flere formål med fasten: for det første er man via de mange andagtøvelser hele tiden i nærheden af Gud. for det andet er det et bevis på fællesskab, broderskab og lighed mellem de troende. For det tredje er fasten en øvelse i tålmodighed, uselviskhed, selvbeherskelse, beslutsomhed, viljestyrke og ikke mindst en øvelse i at ”modstå livets letkøbte fristelser”. For det fjerde har man (når man selv har prøvet at undvære og følt sultens smerte) nemmere ved at hjælpe og føle sympati med de trængende, sultende og fattige. For det femte er fasten også en lektie i moderation og mådehold. Islam er nemlig imod overforbrug. I koranen (7,32) hedder det: ”og spis og drik, men overdriv ikke, thi Allah elsker ikke de umådeholdne”. Ved at faste lærer man at spare. Man lærer også at tilpasse sig nye forhold, eksempelvis naturkatastrofe, sult og tørke. Derved får man respekt for Guds gaver. For det sjette er fasten også en måde at respektere Guds skaberværk, kroppen, på. Når man faster, giver man kroppens system, fordøjelsessystemet, hvile.
Man kan starte i 6-7.års-aldren, men skal være i gang senest i 13-14-års-aldren. Børn, de syge, de gamle, kvinder, der har menstruation, eller kvinder i barselssenge er fritaget. Folk, der er i gang med en behandling, der kræver medicin, er også fritaget. Man skal være sikker på at fasten på, at fasten ikke volder skader. Det er direkte forbudt at faste, hvis det medfører skadelige virkninger på helbredet. Man skal værne om Guds skaberværk, helbredet. Også folk, der er ude at rejse mere end 40 km fra hjemmet, er fritaget. Hvis man springer nogle fastedage over, skal man give ”sadaqah” eller bespise en fattig pr. mistet dag. Kvinder kan kompensere for de dage de har menstruation, ved at faste samme antal dage på andre tidspunkter af året.
I ramadan-måneden står man tidligt op, for solopgang. I de islamiske lande bliver man vækket af en mand, der går rundt og vækker alle med sine trommer. Denne mand betales for sit arbejde efter slutningen af ramadanen. Mange indtager et solidt måltid ofte med dadler og tørrede figner, da det er noget, der mætter og noget, som Muhammed ofte spiste. Efter måltidet går mange i moskeen for at bede morgenbønnen og kommer derefter hjem for at sove igen til næste morgen.
De islamiske samfund er indrettet sådan, at de passer sig ind med muslimske højtider. Mange steder arbejdes der kun på halv drift i ramadan-måneden. Erhvervslivet og det offentlige liv hviler i stort omfang om dagen. De fleste kontorer og arbejdspladser holder hvile fra kl. 12-13 til om aften. I visse lande er alle restauranter lukket, og der må ikke spises offentligt. I Saudi Arabien, Sudan og Iran kan man blive straffet for at spise offentlig i ramadan-måneden. I de fleste andre lande er det op til de enkelte, om de vil faste. I de fleste større mellemøstlige byer har restauranterne åbnet hele dagen.
Ramadanen afsluttes med ”id al-fitr” (spisefesten). Denne fest, som blandt muslimmer kaldes ”lille jul” (tyrkerne kalder denne fest for ”kucukbariam”), vare i 3-4 dage. Der købes nyt tøj og pengegaver, som oftest bruges til forlystelsesmaskiner og bekendte. Der er med andre ord ”julestemning” overalt.
Også ikke-praktiserende muslimer, der ikke faster, holder (ligesom mange andre ikke-praktiserende kristne danske) ”jul”, især pga. det sociale aspekt (sammenkomsterne og maden).
____________________________________________________________

Kritik af nasser khaders fakta om ramadanen af Aminah Tønnesen

Faste (sawm)
S.64: (citat) “I en måned hvert år, fra solopgang (nu: daggry s. 90) til solnedgang, skal alle muslimer, kvinder og mænd, som er ved deres fulde fem, og som mentalt og fysisk er i stand til det, faste. At faste vil sige ikke at spise, drikke, ryge eller have seksuelt samkvem, men om natten efter solnedgang og til solopgang (nu: daggry s. 90) er disse ting tilladt.”
Fasten varer IKKE kun fra solopgang til solnedgang – MEN fra daggry (dvs. ca. 1½ time FØR solopgang) til solnedgang.
S.65: (citat) “Efter måltidet (før dagens fasten starter) går mange i moskeen for at bede morgenbønnen og kommer derefter hjem for at sove igen til næste morgen.” (udeladt s. 91)
Igen en upræcis formulering: Lægger man sig til at sove efter morgenbønnen, sover man naturligvis IKKE indtil “næste” morgen!
S.66: (citat) “Ramadanen afsluttes med “Id al-fitr” (spisefesten) (nu: ramadanfesten s. 92). Denne fest, som blandt muslimer kaldes “lille jul” (tyrkerne kalder denne fest for “kucukbairam”), varer i 3-4 dage.”
Det er iKKE korrekt at kalde Id al-fitr for “spisefesten”. “Ftor” er det måltid, hvormed man bryder fasten ved solnedgang. Id al-fitr er festen, der markerer, at man bryder/afslutter fastemåneden. (Uden for fastemåneden er det morgenmaden, der hedder “ftor” (engelsk: breakfast) – det måltid, hvormed man bryder nattens faste).
Det er ej heller korrekt, at festen blandt muslimer kaldes “lille jul”. Man kan muligvis finde en enkelt her eller der, som bruger et så misvisende udtryk, men at “muslimer” generelt skulle gøre det, er helt galt formuleret.
Det er ej heller korrekt, at tyrkerne kalder ramadan-afslutningen for “kucukbairam”, dvs. lille fest. De sekulære tyrkere kalder den for “shakar bairami” (slik-festen), mens de religiøse tyrkere kalder en spade for en spade, altså “Ramazan Bayrami” (Ramadan-festen). Den varer i 3 dage.