-Ethvert menneske har ret til at tvivle på sit kald og at forlade det en gang imellem; det eneste han ikke kan, er at glemme det. Den der ikke tvivler på sig selv, er uværdig – fordi han stoler blindt på sine egne evner og synder med stolthed. Velsignet være den der oplever øjeblikket af rådvildhed.
Paulo Coelho, Det femte bjerg, s. 61.
juni 24, 2009 kl. 11:38
Kender du den med ‘Jeg tænker derfor er jer’. Det er Descartes.
Den lyder i sin helhed: ‘Jeg tvivler, derfor tænker jeg. Jeg tænker, derfor er jeg.’
Dubio ergo cogito, cogito ergo sum.
juni 24, 2009 kl. 17:58
har hørt den før, den er god
juni 25, 2009 kl. 09:03
Supergodt citat.
juni 26, 2009 kl. 16:02
Vivere est cogitare.
juni 26, 2009 kl. 17:26
@ William
Du mener antageligt:
(Det er så sjældent, jeg har lejlighed til at blære mig med mit gymnasielatin, at jeg ikke kunne lade denne lejlighed gå mig forbi
).
juni 27, 2009 kl. 00:16
Sic transit gloria mundi.
juni 27, 2009 kl. 00:17
Hedder det jacta est alia eller jacta alia est, Jørgen?
juni 27, 2009 kl. 08:01
@ Ragnhild
Jeg har altid hørt det første, – så må vi se hvad Jørgen siger
Muslimer må jo forresten slet ikke kaste med terninger, så vi kan håbe at kejseren ikke var muslim.
juni 27, 2009 kl. 09:22
Det er rigtigt. Vi er ikke så meget til gambling.
Var det ikke ved slaget ved Rubicon det blev sagt? Da var det vel Julius, og jeg tror ikke han havde muslimske tendenser.
juni 27, 2009 kl. 09:28
I Norge har de ikke tilbudt latinundervisning i gymnasiet siden far var ung, tror jeg. Vi har heller ikke et eget fag der hedder oldtidskundskab, eller hvad I kalder det, vi har blot historie. Og en vis grad af europæisk litteraturvidenskab er inkluderet i faget norsk.
Jeg har læst Alkymisten af Paulo Coelho på stranden.
juni 27, 2009 kl. 09:29
Hvad synes du om den bog, NBPP?
juni 27, 2009 kl. 09:41
Ahh, ragnhild, han havde da flere koner. Men det bærer jo straffen i sig selv, så moske var han bare sado-masochist.
Derudover var han en dannet mand og har sandsynligvis brugt den oprindelige græske form, som så på latin burde hedde Jacta alia esto. Rubicon var grænsefloden mellem Gallien, og den havde Cæsar ikke ret til at overskride med sin hær. At han gjorde det alligevel, var en krigserklæring. Med de enorme mængder guld, han havde taget fra gallerne, bestak han de legioner, der skulle beskytte Rom. Der var altså ikke noget slag, kun en ulovlig handling.
Forøvrigt kan jeg varmt anbefale den overmåde vellykkede udstilling i Davids samlinger i Kronprinsessegade, der er gratis adgang. Her kan du se, hvad den herskende klasse blandt muslimer til hver en tid har muntret sig med de lange vinteraftener. Inklusive Wein, Weib und Gesang, und Würfelspiele.
Tempus edax rerum.
juni 27, 2009 kl. 10:01
Hvad betyder Würfelspiele, Aage?
Davids samling lyder fascinerende.
I øvrigt er det ikke en muslimsk tendens at ville have flere koner. Det er en mandlig tendens at ville have flere kvinder, som Islam så begrænser ved at forlange at manden må forpligte sig overfor dem og eventuelle børn ved at give dem rettigheder som forsørgelse, bolig og arv. Og kærlig omsorg. Alle sammen. Allerede her mister mange mænd lysten
juni 27, 2009 kl. 11:01
@ Ragnhild
Men så vælger de i stedet et misyar-ægteskab, og kommer ud over de restriktioner du nævner.
Og som en iransk kvinde skriver fra Canada: “Uanset hvem der vinder et valg, så bliver jeg stenet, hvis jeg vender tilbage til Iran”
Hendes mand vil ikke lade hende få skilsmisse, så hun har begået “hor” i Canada. Selv kan han frit tage tre hustruer i Iran.
Fuld lighed, – som så mange muslimske kvinder hævder? I think not.
juni 27, 2009 kl. 12:41
Würfel- terning,
Flerkoneri har nu også et islæt af social forsog al den stund, at man til visse tider har kappet hovederne af hinanden hurtigere, end at nye mænd voksede til og kunne forsørge enken.
ragnhild, Davids Samling er meget smuk. De har også en fantastisk hjemmeside, som man fint kan forberede sig ved. God fornøjelse!
Og husk lige at læse Martin Krasniks interview med Akbar Ganji, iransk revolutionsgardist, efterretningsofficer, journalist og dissident. Meget interessant! Weekendavisen, hele side 14.
juni 27, 2009 kl. 12:58
@ Knud
“Men så vælger de i stedet et misyar-ægteskab, og kommer ud over de restriktioner du nævner.”
Nu er misyar-ægteskab ikke bifaldt af rigtig mange fremstående islamiske lærde, idet det i stor grad undergraver de generelle islamiske regler om ægteskab. Men sådan helt præcist hvem af dem der siger det er haram (forbudt) og hvem det siger det er makruh (bebrejdelsesværdigt), har jeg ikke oversigt over.
Men i Iran er de jo shi’a, så de har jo mut’ah, jeg tror ikke de tager det så højtideligt med hvad herrerne går og laver.
“Og som en iransk kvinde skriver fra Canada: “Uanset hvem der vinder et valg, så bliver jeg stenet, hvis jeg vender tilbage til Iran”
Hendes mand vil ikke lade hende få skilsmisse, så hun har begået “hor” i Canada. Selv kan han frit tage tre hustruer i Iran.”
Tja, i Islam har begge parter ret til skilsmisse dersom de ydtrykker ønske om det. At kvindens mand så opfører sig svinagtigt, må stå for hans egen regning. At kvinden begår hor når hun stadig væk er lovformelig gift, selv om vi har forståelse for hendes situation, må stå for hendes egen regning. At Iran ikke kan finde ud af at give hende skilsmisse men sagtens kan finde ud af at stene hende for hor, må stå for Irans regning. Jeg synes ikke den måde man praktiserer Shari’a på i Iran er noget at råbe hurra for, for at sige det mildt.
juni 27, 2009 kl. 13:00
@Aage
Tak for tippet!
juni 27, 2009 kl. 13:28
@ Ragnhild
Rigtigt med muta og misyar, – men misyar ER altså halal iflg Al Azhar.
Begge parter ret til skilsmisse
Men der er fandens til forskel på hvor let det er. Manden skal bare sige talaq, mens kvinden skal ansøge i månedsvis, OG hun taber normalt alle sine ejendele hvis hun får det.
Nej, Iran ER mildeste talt ikke noget at råbe hurra for rent sharia-mæssigt, men det ER jo klassisk sharia de bruger. Det kan vi vel nok blive enige om.
—–
I går og i dag hørte jeg min spætteunge, men jeg kunne ikke få øje på den i det store piletræ den piler rundt i.
Som et plaster på såret så jeg så lige efter pilen en meget stor fisk i åen, dvs en på 30 – 40 cm. Jeg må ind og se om jeg kan finde ud af hvad det var for en fyr.
juni 27, 2009 kl. 14:40
@ Aage, Ragnhild & Knud
Rent syntaktisk/morfologisk kan det hedde både “jacta est alea” eller “jacta alea est” (eller for den skyld “alea jacta est” – det er ligegyldigt). Det er et eksempel på en PPP (perfektum participium passiv), altså “lideformen” (passiv) af en sætning i førnutid (perfektum participium).
“Iacta” kommer af iacere, et intransitivt verbum, der betyder “at ligge, hvile.” Anvendt transitivt (= med objekt) betyder det derimod “at kaste,” og det er den betydning, vi har her:
“Alea” (terning[en]) “jacta est” (er blevet kastet).
Aages “jacta alea esto” kan oversættes med noget i retning af “lad terningen være blevet kastet,” og er en kompleks futurum-perfektum-passiv (?), som meget vel kan have været den form, som Cæsar – dette dannede menneske – rent faktisk anvendte. Historisk er det dog den noget simplere PPP-form, der har opnået status som bevinget ord.
PS! En anden form af verbet iacere kender vi fra gravindskrifterne. Hic iacet Ragnhilda kan der således meget vel komme til at stå på en sten en dag, thi sic transit ganske rigtigt gloria mundi.
(Tilføjelsen … and then Allah will kick ass, må du dog selv oversætte, Ragnhild. Selv foretrækker jeg Vade retro, Bananas!
).
juni 27, 2009 kl. 19:10
Vel er dette ikke Rubicon, og jeg ikke Cæsar, alligevel siger jeg:” Suetonius var en simpel mand, og dertil født for sent til at have været vidne.”
Ifølge Gustav Adolf ligger Rubicon et sted mellem Sverige og Stettin, da han til Georg Wilhelm af Brandenborg, der forsøgte at få ham til at rejse hjem, siger:” Jacta alea est, Rubiconem transivimus!”
Med henblik på en kommende gravsten: for mig må det gerne være Festina lente.
juni 27, 2009 kl. 21:06
… eller festina Bente (som den tidligere BUPL-forkvinde plejede at sige dengang til solidaritetsfesterne for Khmer Rouge i KAP
).
juni 27, 2009 kl. 21:09
Noget helt andet er: fuck hvor er jeg træt af min avatar! Den være hermed ændret.
juni 27, 2009 kl. 22:13
@Knud
Ja, jeg vil give dig ret langt hen ad vejen, – skilsmisse-praksis er tungroed og slet ikke som ønskeligt i de fleste muslimske lande jeg kender til. I øvrigt og desværre i lighed med situationen ved de jødisk-religiøse domstole der tager sig af skilsmisse i Israel. Manden slipper nemt fra den og kvinden må kæmpe på blot for at få sine lovformelige rettigheder. Jeg tænker at feminist-tæskehold nok er løsningen. Måske kan man indleje nogle kvindelige, russiske kuglestødere til opgaven. Nej
der må alvorlig oprydning til i retssystemerne, og der må være vilje til dette ovenfra. Ja, altså fra det aktuelle lands regering/parlament. Udviklingen er også i gang mange steder, men det kunne godt gå lidt hurtigere.
Hvor må du bo et dejligt sted, Knud – det vrimler jo af dyr og naturperler i dine beskrivelser. Her på Nørrebro har vi faktisk ræv og måger. Og voldsomt kvitrende småfugle og klukkende, lidt beskidte duer.
juni 27, 2009 kl. 22:17
@ Jørgen
Det må jeg nok sige. Ave verum. Nogen har fulgt med i timen.
Tillægsspørgsmål: Hvordan vil du grammatikalsk karakterisere verbet i sætningen “Leve kongen, han leve!”
juni 27, 2009 kl. 22:27
I øvrigt har min aller bedste halvdel set “The Prestige”, som du anbefalede, og han kunne godt lide den også.
juni 27, 2009 kl. 22:45
Trøst til Knud:
juni 27, 2009 kl. 22:53
Til herrerne der ikke var tilstede ved Rubicon
juni 28, 2009 kl. 00:13
@ Ragnhild
“Kongen leve!” er et eksempel på den eneste tiloversblevne brug af konjunktiv på dansk/bokmål (samt, formoder jeg, svensk og nynorsk). Eller rettere sagt: det er det eneste sted, hvor man kan se på verbets endelse, at der er tale om konjunktiv. I alle andre tilfælde falder endelserne sammen med indikativ (Havde jeg vidst det vs Hätte/hatte ich das gewusst), så man ikke kan se på formen, hvilken modus der er tale om.
Var det forståeligt? Næppe. Det korte af det lange er, at man på dansk stort set aldrig kan se på verbet, om det er i konjunktiv – og at den konjunktiv, der anvendes i Kongen leve! er en såkaldt optativ konjunktiv (“ønske”-konjunktiv), der kun anvendes i faste vendinger. Andre eksempler herpå er Gud nåde og trøste os! og Herren være med jer! eller Lykken stå den kække bi.
Måtte jeg have forklaret det forståeligt! *
* Pluskvamperfektum konjunktiv – kan ikke anbefales!
juni 28, 2009 kl. 06:01
@ Ragnhild
Ja, der er utrolig stor lighed mellem jødisk religiøs familieret og muslimsk ditto.
Vi må se at få organiseret disse russiske kuglestødere, så de kan få ram på de mange mandlige stødere som nægter at afgive deres uretfærdige privilegier. Og det ER jo svært at få disse lovreligioner trimmet, man har altid den med at det er selveste Gud som har indstiftet lovene.
Tak for din spætte, flot optagelse. Jeg har forresten selv billeder af en spætte på en fuglekugle lige uden for mit vindue, men det sker ikke ofte.
Ja, jeg sidder her og ser på træer og buske, og det rislende, – eller ikke rislende – vand er kun højst 20 meter fra mit vindue. Jeg har TO gange set isfugle, de to eneste gange i mit liv, utrolig flotte.
Jeg har også haft egern i havens træer, OG en dag så jeg en af de små høge nedlægge en fugl i baghaven, jeg stod bag et hjørne og kiggede, mens den gnaskede fuglen i sig.
Men så er der vist heller ikke flere dyr at diske op med her i haven,- det vil sige bortset fra pindsvin, mosegrise, tudser, frøer og salamandre.
Og jeg bor IKKE ude på landet, – så man må jo tage hvad storbyen kan tilbyde
juni 28, 2009 kl. 09:35
Jørgen, vil du ikke give mig ret i, at Cæsar, som den dannede mand , han var, ville have brugt den græske talemåde, eftersom han var opdraget af en græsk lærer?
Handsken være hermed kastet.
juni 28, 2009 kl. 14:46
@ Aage
Jo, selvfølgelig vil jeg give dig ret i det. Men eftersom jeg ikke kan ét ord oldgræsk, gør jeg mig kun klog på noget, jeg trods alt ved en lille bitte smule om – nemlig romansk morfologi og syntaks.
juni 28, 2009 kl. 20:06
PS @ Ragnhild
Formation de tortue – hæ-hæ.
På en eller anden måde havde jeg altid forestillet mig Brutus som værende mere … ædel. Bortset fra det, sad han så ikke hjemme i Rom og konspirerede med Servilia og Pompeius mod Julle, da denne krydsede Rubicon? Det mener jeg bestemt at kunne huske fra Rome, en fantastisk HBO-serie om Republikkens fald og Cæsars blodige vej til magten.
Lej den straks på DVD! Den er elementært spændende, og så giver den et fascinerende realistisk billede af dagliglivet og religionen i den sydende, multikulturelle metropolis, som vi skylder så meget i dag. Ja, der er endda et par skjulte hip til nutidens politiske problemer, som f.eks. da en monoteistisk jøde kaster sig ud i et selvmordsangreb på et religiøst optog – overbevist som han er om, at drab på de dekadente, romerske polyteister er Jahves vilje, fordi de holder det Hellige Land besat.
Se, allerede dengang var Palæstina-konflikten en kilde til megen fornøjelse for os andre.
juni 28, 2009 kl. 20:08
(Ragnhild, har lige skrevet et indlæg til dig, men det er blevet spist af moderationen. NBPP, hvor eer duuu!?!)
juni 28, 2009 kl. 20:15
@ NBPP
… og der var altså ikke noget porno i. Ama’r!
juni 29, 2009 kl. 05:43
Lige et par ord i anledning af jeres lille latinprøve:
Til de som mangler inspirerende sommerlekture at medtage på strand og i sommerhus, kan jeg varmt anbefale Lindsey Davis’ kriminalromaner fra det gamle Rom.
De foregår flere forskellige steder i Romerriget idet hovedpersonen rejser i Vespasians tjeneste, bøgerne er velskrevne, elementært spændende og meget morsomme.
Ceterum censeo Carthaginem esse delendam.
juni 29, 2009 kl. 10:22
Jørgen
Ved du at intellektuelle vesterlændinge har være oikofober siden første århundrede CE?
Den romerske historiker Tacitus mente at “vi” – også kaldet “barbarerne” var langt bedre end romerne. Vi var usædvanligt demokratiske, ikke-sexistiske, var ikke utro i ægteskabet, og holdt os langt fra synder som stolthed og grådighed.
Vi var mao de ædle vilde, – nu er det jo andre som har fået denne position
juni 29, 2009 kl. 10:28
@ tatarikka
De lyder interessante, det er altid sjovt at få kulturhistorien ind på den måde. Desværre er jeg gået helt overbord i at læse faglitteratur, tit når jeg starter en skønlitterær bog, så når jeg ikke langt fordi jeg “lige” skal være færdig med nogle hårde facts (om islam
)
Men jeg vil tænke på de bøger du nævner, måske er DE lige hvad der skal få mig til at slippe de andre i nogle timer.
Jeg skal iøvrigt op og betale bøder på biblioteket i dag, – tiden går bare for hurtigt. Men så kommer “Afhopperen” tilbage på hylderne i Kbhns biblioteker.
juni 29, 2009 kl. 11:36
Hej igen Knud, så vil jeg skynde mig at låne “Afhopperen”.
Prøv at se om du kan få fat i “Sølvgrisene”, der er den første bog i serien af de romerske krimier. Den foregår i Britannia og omhandler svindel med sølvbarrer. Der sker også et mord og hovedpersonens plebejiske familie introduceres. Hvis ikke den bog kan få dig til at slippe islam et par dage, er der vist intet at stille op.
juni 29, 2009 kl. 13:02
yo what the fuck?
hva’ har jeres kommentarer at gøre med mit indlæg?
dt’ okay at skrive offtopic, men I kan vel godt se det bliver lidt for meget ikk?
juni 29, 2009 kl. 13:27
@ tatarikka
Det er da en udfordring, – jeg skal derover om lidt.
Og det behøver ingen tvivle på, – for at komme tilbage til emnet.
@ NBPP
Ved du at man på en Koranskole lærer alting udenad, mens man på de tilsvarende religiøse jødiske skoler SKAL tvivle og stille spørgsmål.
Man kan se den helt utrolig store effekt af denne forskellighed, i hvad jøder og arabere har præsteret inden for alle kunstarter og videnskaber.
MEN heller ikke kraftreligiøse jøder har dog tvivlens nådegave, og de er også kun en udgift og en irritation i samfundet i Israel. Sådanne mennesker kan kun suge kraften ud af andre menneskers arbejde, og det gør de så.
Det er fortvivlende med folk der ikke kan tvivle på deres dogmer.
juni 29, 2009 kl. 13:38
Knud
og det fortæller du mig fordi..?
juni 29, 2009 kl. 13:40
nårh.. fordi det handler om tvivl.. men det er stadig ikk helt det indlægget handler om. det handler om at det er i orden at tvivle på sit kald, man skal bare ikke forlade det
juni 29, 2009 kl. 15:21
@ NBPP
Ikke mange HAR et kald? Det var jo noget man brugte om fx præster og sygeplejersker i gamle dage.
Er det et begreb DU bruger aktivt?
juni 29, 2009 kl. 15:46
knud, det gælder ikke kun for profeter. det er mere end det. Coelho bruger profeten Elias som eksempel, som vi andre måske kan relatere os til. Man bør måske læse alkymisten først.
juni 29, 2009 kl. 17:23
Der er skam stadig mennesker, som oplever at have et KALD.
Det at være kunstmaler el. komponist f. eks.
Skabende kunstnere oplever tvivl om egne evner, tvivl om det de vil sige med deres kunst vil blive hørt, føler sig mislykkede og misforståede af og til.
Men de vender altid tilbage til musik eller pensler, talent er en gave men også en forpligtelse.
juni 29, 2009 kl. 18:54
@ tatarikka
Det er jo ikke nogen forpligtelse medmindre man selv gør det til det. Der er titusinder af folk som kunne kalde sig “kunstnere”, om de har lyst til at bruge en måske speciel evne, det må de jo da selv om.
Nogle kunne nok ikke lade være, de allerstørste måske, men mange andre kan jo selv bestemme.
Dem der fx afliver småfisk i blendere eller andre af den slags “interessante” ting, de er jo også kunstnere, – men DE oplever sikkert ingen tvivl om egne evner
@ NBPP
Jeg kan ikke fordrage “profeten” Elias, han som glæder sig over at en flok børn bliver revet til døde “fordi” de har grinet af hans skallede hoved.
Men jeg bryder mig overhovedet ikke om folk som selv tror de er profeter, – der ER jo tale om rent hjernespind, der ER ingen reelle profeter, kun folk med mærkelige former for storhedsvanvid.
Men derfor kan din forfatter da udmærket få noget interessant ud af at omtale Elias. Myter er jo brugbare til mange ting.
“Kald” bruges iøvrigt mest negativt i vore dage “Han følte sig kaldet til at holde øje med hvor lang kaffepause vi holdt” – og den slags ting.
En nonne ville ofte tale om sit kald, men der er jo også tale om at afgive hele det normale liv for at elske med Jesus, – som de siger.
Måske derfor at normale mennesker ikke ofte ville bruge udtrykket om egen lyst eller higen mod/til et eller andet. Man ved jo heller ikke fra begyndelsen hvor længe et sådant “kald” vil vare, det er først når man er blevet gammel at det har vist sig, om det var andet end et lune.
juni 29, 2009 kl. 20:30
@ Tatarikka, Knud, Ragnhild et alia
Hvis der er nogen, der skulle være interesseret i samtlige Lindsay Davis’ Falco-mysterier som lydbøger (MP3-format), så drop mig en mail på min spam-mail-adresse:
jeg.oensker.at.vaere.anonym@gmail.com
(At poste direkte links på en offentlig blog til, ahem, brugte digitale medier forbyder min respekt for NBPP og ophavsretsloven mig nemlig. Kald mig bare moralist
.
@ NBPP
Sorry at jeg ikke kan holde mig til emnet. Hver gang jeg forsøger, overvældes jeg af tvivl. Det er nemlig mit kald.
juni 29, 2009 kl. 21:52
@ Jørgen
Tvivlen skal komme dig til gode.
Jeg vil lige læse grisebogen og se om den fænger, så vil jeg uden tvivl vende tilbage til emnet. Jeg HAR fået den udleveret fra biblio, med små sorte tegn på hvide sider.