Bloggen fylder et år :)

I dag har min blog fødselsdag

41,553 har besøgt min blog i skrivende stund, der er 2138 kommentarer og jeg har skrevet 130 indlæg.

Jeg synes selv jeg har forandret mig i løbet af den tid, jeg må indrømme at når jeg ser mine gamle kommentarer (på bloggen, men mest andetsteds), så tager jeg mig selv på hovedet og bliver helt flov. jeg virkede ekstrem aggresiv og jeg var vel også vred på det tidspunkt, men ikke så vred som det måske så ud som, det er bare sådan jeg talte dengang og min omgangskreds gjorde, jeg kom frem på en forkert måde. vi unge (perler) har en tendens til at tale ret hårdt uden der ligger noget i det. jeg synes selv jeg langsomt vokser fra det. jeg har egentlig ikke kunne se, at jeg har udviklet mig indtil jeg så de gamle kommentarer hist og pist. Et år betyder meget når man er i teenageårene, så dét har nok noget at gøre med min udvikling, men måske skyldes min udvikling også de mennesker som har fulgt min blog, jeg er sikkert blevet påvirket af dem da jeg stadig er ung, men jeg er i det hele taget en meget sandhedssøgende og kritisk pige der tørster efter viden (jaja det lyder arrogant, men det synes jeg altså ).

Og jeg synes forresten NBPP lyder vildt dumt, men altså det er lidt svært at lave om på nu

men jeg står lidt med blandede følelser, jeg er virkelig glad for at der er nogen der gider at kommenterer det jeg skriver og jeg kan slippe mine tanke ud på min blog. det har virkelig været godt for mig. Men det irriterer mig grænseløst at jeg bliver nød til at være anonym, så de tyrkiske myndigheder ikke kommer efter mig og min familie som de har gjort med mange (bl.a.fra min landsby og nabolandsbyerne) det begynder at bliver farligt for mig, for jeg har svært ved at tie stille når folk lukker lort og propaganda ud, hvilket begynder at give mig problemer. min familie prøver nu at få mig overbevist til at droppe politik helt, hvilket gøre mig pisse ked af det, for det er mit liv. folk snakker og jeg er ikke så anonym mere. det er en lang skræmmende historie, som jeg ikke orker at fortælle om nu, men kort sagt, så kan mit politiske arbejde også gå ud over min familie og dér ligger min grænse. jeg er ikke en, der la’ mig true, men det kan jeg simpelthen ikke sætte min familie ud for, for jeg ved det kan se og at det ikke kun er en trussel, men en realitet.

Tags: Blog, fødselsdag