Navneændring og uofficielle kurdiske navne blandt kurdere

Jeg har i lang tid overvejet at skifte mit tyrkiske navn (og efternavn) til et kurdisk et (når jeg bliver gammel nok til det), da mine forældre ikke havde muligheden for at give mig et kurdisk navn, for det var ulovligt dengang, indtil for ca. 7 år siden (men kurdiske navne er stadig umulige at få. Det vender jeg tilbage til senere).
Men jeg har været i tvivl, for selvom jeg har et tyrkisk navn, så vil det være mærkeligt for mig at skifte det ud med et andet (om det så er kurdisk, dansk, arabisk osv.), fordi det er nærmest som at skifte sin identitet ud. Mit navn er mig. Men her på det sidste har jeg ikke rigtig følt en særlig tilknytning til mit navn og vil nok derfor ikke ha’ det særlig svært ved at skifte det ud.

Nåh men her forleden fik min familie besøg af nogle bl.a. meget vidende kurdere, som jeg fik snakket lidt med. Gg det gik bl.a. på kurdiske navne. Det er sådan at mange kurdere har et tyrkisk navn på papiret og et uofficielt kurdisk navn (det gælder dog ikke så meget for min generation), og jeg har altid undret mig over, hvorfor min familie ikke også har et uofficielt kurdisk navn, men det har vi åbenbart, hvilket jeg blev meget glad for at høre (for så bliver jeg bl.a. ikke nød til at ændre mit navn og efternavn så’n “rigtigt”). Mit uofficielle efternavn betyder (hvis man siger det hurtigt) noget grimt på tyrkisk hehe. det minder i hvert fald meget om et tyrkisk bandeord, men det er ikke det samme. Mit officielle efternavn har tilfældigvis en betydning på tyrkisk, men det er som sagt tilfældigt efter min mening, da vi har fundet ud af at nogle fra Japan (tror jeg nok det var) hedder det og fra andre lande. Det er et sjældent navn. (og desuden kan det ske at det tilfældigvis betyder noget på andre sprog, fx betyder mus på kurdisk en banan ). men min far insisterer på, det er tyrkisk..
mit fornavn er faktisk sammensat med et andet navn, som er kurdisk. men det er skrevet på tyrkisk da det som sagt var ulovligt at ha’ kurdiske navne. Det er altså efter tyrkiets mening et tyrkisk navn selvom det faktisk er kurdisk. de har taget nogle kurdiske navne til sig og ændret det lidt.

Navnet Helen/Helin , som også er internationalt er åbenbart også kurdisk, som betyder “hjem” på kurdisk (vi har også et andet ord for hjem). jeg troede at navnet kom fra noget religiøst.. Og til sidst er Hazal i virkeligheden et kurdisk navn som tyrkere har taget til sig. På kurdisk staver man det “Xezal” (det udtales “razal), som åbenbart stammer fra navnet på et rigtig smukt dyr, der hedder Gazel. Xezal betyder skønhed på kurdisk og kan kun benyttes på piger/kvinder.

Gazel

Hvad er der sket med Raapils blog??

Er der nogen, der kan fortælle mig, hvad der er sket med Raapils blog??? der plejer at stå; “You don’t have permission to access / on this server” og nu står der noget helt andet. En anden hjemmeside har overtaget den nu (?). Jeg kan ikke finde nogen henvisninger til, at han skulle have lukket bloggen ned.

Husk nu at stemme!

hvis jeg kunne stemme, så ville jeg stemme på søren søndergaard til eu-valget og til tronefølgeloven ville jeg stemme blankt! mine begrundelser gider jeg ikke at skrive da jeg skal læse til det jeg skal op i morgen. men I kan jo finde argumenterne andetsteds

Bendt Bendtsen..?

Jeg kan ikke tage manden alvorligt. hans navn i sig selv er til grin jeg har det som om han skal til at sælge dyner og det kunne jeg ikke rigtig forstår indtil det gik det op for mig, at manden minder mig om Lars Larsen

Blogpause

En “blogpause” er måske forkert at kalde det, men jeg vil i hvert fald skrive mindre her på bloggen (og andre steder) har ikke tid og lyst til det længere mest på grund af stress, men også af privatårsager.

DF forstår

Efter den episode, hvor burkadamen blev nægtet indgang i en bus, er det gået op for mig, hvor islamiseret Danmark er blevet. Jeg som muslim kan ikke lide den forandring, fordi det er den slags mange af os er flygtet fra. Det kan ikke være rigtig, at den slags sker i Danmark (Danmark!). Derfor har jeg besluttet mig for, at jeg vil melde mig ind i DF og DFU, for selvom SUF (og  venstrefløjen) ikke kan lide religion osv., så er de blinde og naive når det kommer til islamiseringen af Danmark. De tror muslimer er ofre, men de virkelige ofre er danskerne selv! Og kun DF forstår det

…

har det hårdt her for tiden, derfor har jeg ikke skrevet om den nuværende konflikt som lovet. men skal nok skrive om det når jeg får tid.

PS! ikke nok med at jeg har det dårligt, så har jeg lige fået karakter, som er pisse uretfærdige! jeg har et lorte gennemsnit! de burde tage kursus i at give karakterer fucking idioter..!

De danske terrorister

DR1 Dokumentaren – De danske terrorister

“De danske terrorister”? wauw når der endelig bliver sagt dansker om sorthårede mennesker, så bliver det benyttet om terrorister. De er så snu. de kalder dem kun for “danske” så vi kan blive rigtig forarget og sure over det.

Amerikanerne er ikke venner af kurderne

Jeg vil ønske det, men det er de altså ikke.

1. Fordi de samarbejder med tyrkiet (penge, våben osv osv )

2. well, “fjendens fjende er vores ven”

3. de samarbejdede med saddam hussein

Kurdiske gadebørn

I gamle dage hed de bare “sigøjnerbørn”. Nu hedder de “problembørn med oprindelse fra Østtyrkiet”. Det er de kurdiske gadebørn der er tale om – børn som få mennesker i Tyrkiet vil hjælpe. Mød her en person som gerne vil gøre noget for gadens børn.

Tekst: Adil Erdem

“Ingen ved helt præcis hvordan det sker. Men det sker dagligt at børn havner på gaden. Næsten alle gadebørnene er kurdiske børn som enten er sendt hertil af deres forældre for at arbejde, eller de er børn af tilflyttere. Og der findes ingen statistik på hvor mange gadebørn her er,” siger Memet som er 34 år og arbejdsløs kurdisk økonom fra Istanbul.

Der er heller ingen der ved hvor mange kurdere der bor her i Tyrkiets største by med 12 millioner indbyggere. Nogle mener at der lever tre millioner kurdere i Istanbul, andre siger at antallet er langt højere.

“Når du spørger tilflytterne hvorfor de er kommet til Istanbul, svarer de: “Vores landsby blev nedlagt!”,” siger Memet og fortæller at hans egen familie flyttede til Istanbul for 41 år siden.

Gadepiger misbruges

Memet har stort set været arbejdsløs siden han blev færdig med sin uddannelse på et af Istanbuls mange universiteter. Lige nu arbejder han som en slags revisor for nogle kurdiske firmaer nogle få dage om måneden. På den måde tjener han lidt. Ellers får han stadig penge af sin familie selvom han er over 30.

Memet har ikke tænkt sig at stifte familie foreløbig. Han synes at fremtiden i den store by er meget usikker. Det meste af fritiden bruger han på at opsøge kurdiske gadebørn som har hårdt brug for hjælp her og nu.

Interessen for gadebørn begyndte da han hørte at kurdiske gadepiger bliver samlet op fra gaderne og misbrugt seksuelt. Siden da er han og andre medlemmer af en kurdisk kulturforening, som han er medstifter af, begyndt at lave frivilligt arbejde blandt gadens børn og unge.

Magtesløshed

“Ofte er vi magtesløse og kan ikke gøre ret meget. Vi er jo ikke økonomisk i stand til at brødføde tusinder af børn. Men vi opsøger familierne som ofte bor i byens slumkvarterer og genforener dem med deres børn,” fortæller Memet, der i hjemmene tit møder familier med en stor børneflok, en arbejdsløs far og mange konflikter.

“Det kan jo ikke være rigtigt at man skal overlade disse børn til gaden og til stofmisbrug. Det er irriterende at vi ikke kan gøre mere,” siger han.

Som Memet ser det, har de tyrkiske myndigheder det helt fint med at de kurdiske børn lever og i nogle tilfælde dør på gaden – for var børnene ikke på gaden, ville de måske i stedet “kæmpe for et selvstændigt Kurdistan”. Derfor rører myndighederne ikke en finger for at hjælpe disse børn og deres familier, mener han.

Uønskede

Memet skal være meget forsigtig med sit opsøgende arbejde. Det sker tit at han må forklare politiet hvorfor han hjælper børnene. Myndighederne tror at hans forening samler gadebørn og underviser dem i kurdisk. Det er ikke tilladt. Politiet tror også at børnene lærer hvordan de senere kan udøve terrorhandlinger mod den tyrkiske stat.

“Jeg tror ikke at den tyrkiske stat opfatter disse børn som en del af samfundet. Hver dag mærker børnene at de ikke er ønsket her i byen,” siger Memet.

“Tyrkerne vil ikke acceptere at de har et problem med gadebørnene, ligesom de heller ikke erkender at de har et kurdisk problem. I gamle dage hed de bare “sigøjnerbørn”: de var bare sigøjnere i byen og forsvandt nok af sig selv. Nu hedder de “problembørn med oprindelse fra Østtyrkiet”. De kan ikke en gang få sig selv til at kalde dem kurdiske børn”.

På tømrerværksted

I foreningens lokaler er der oprettet et stort køkken hvor over hundrede børn kan få mad når der er penge på foreningens budget. Nede i kælderen har de investeret i to gamle vaskemaskiner. Her hjælper frivillige med at vaske børnenes tøj. Børnene kan også komme og få bad.

“De store børn som er på stoffer, tager vi os også af. Det gør vi ved at snakke med dem og rådgive dem. Og til de syge børn har vi en tyrkisk og en kurdisk læge som vi kan trække på i deres fritid. Vi finder også arbejde til nogle gadebørn. Jeg har lige besøgt to drenge som vi har skaffet ind på et tømrerværksted i nærheden. De arbejder og sover samme sted. Så er vi i det mindste sikre på at de får mad og har et sted at sove,” fortæller Memet.

Undertrykkes

Han og andre medlemmer af foreningen forsøger også at få kommunalpolitikere til at hjælpe. Men det går meget langsomt.

“Ingen politikere her i byen bliver valgt på at støtte kurdiske gadebørn. Det giver ingen tyrkiske stemmer. Og så er der medierne. De er heller ikke på børnenes side. Tv og aviser viser kun forfærdelige billeder af gadebørnene. De spørger ikke til hvorfor børnene er havnet på gaden,” siger Memet, der mener at medierne burde rejse rundt og besøge de kurdiske byer og provinser for at se hvor dårligt det står til med befolkningen.

I de kurdiske områder er der stor arbejdsløshed og folk kan ikke leve af deres landbrug. Derfor rejser mange fattige familier ind til storbyerne. Områderne bliver kontrolleret af tyrkisk militær som er med til at undertrykke kurderne økonomisk, socialt og kulturelt,” fortæller Memet.

Senere på dagen har Memet et møde med en rig kurdisk familie som har lovet foreningen økonomisk støtte på betingelse af at de kan være anonyme. Det vil Memet også selv være. Han vil ikke fotograferes eller have sit rigtige navn nævnt i artiklen. Han vil heller ikke ringes op i foreningen fordi telefonerne bliver aflyttet.