sådan ser det i hvert fald ud. Se hvad jeg fandt:
“Der kan ikke være tvang i trosanliggender.” (2:256)
“Dette er sandheden fra Herren. Lad den, der vil, tro – og lad den, der vil, afvise at tro.” (18:29)
“Dette er sandheden fra Herren. Lad den, der vil, tro – og lad den, der vil, afvise at tro.” (18:29)
“Vi har visselig vist ham vejen. Om han vil være taknemmelig eller utaknemmelig, er op til ham selv.” (76:3)
“I har jeres tro – jeg har min.” (109:6)
“Fromhed er – ud af kærlighed til Gud – at give af jeres formue til slægtninge, forældreløse, trængende, vejfarende og tiggere – og til at frikøbe krigsfanger og slaver.” (2:177)
“Og hvad kan forklare dig, hvad den stejle vej (til Gud) er? Det er at frigive en slave eller bespise (og vise omsorg for) en trængende i nødens stund, den forældreløse slægtning og den fattige i støvet.” (90:12-16)
Har man sagt frihed, må man også sige ansvar:
“Han har gjort jer til Sin arving og stedfortræder på jorden – generation efter generation. Den, der nægter at vedkende sig ansvaret, vil bære ansvarets byrde. … Når regnskabets time oprinder, skal hvert enkelt menneske stå til ansvar for sine handlinger på jorden.” (35:39 & 45)
Ansvaret påhviler dog kun den, der har nået skelsår og alder, som har sin fornufts fulde brug, og som er blevet gjort bekendt med Guds ord og vejledning – uden den er man “uvidende / djâhil”:
“Den, der lader sig vejlede, gør det til sit eget bedste – og den, der lader sig vildlede, går sin egen fortabelse i møde. Ingen sjæl skal bære en andens byrde. Ej heller vil Vi straffe nogen uden forud at have sendt en budbringer.” (17:15) (jvf. 28:59 & 6:131-132)
hmm, det lyder da godt, men meget selvmodsigende (når man altså ser Koranen som en helhed).
kilde