Archive for the ‘filosofi’ Category

Kurdiske citater og ordsprog

juli 8, 2009

Kûçik ji kê bitirse bi wî alî direye (Hunden gør af det, den frygter)

Bela tên serê mêra (Ballade sker for de modige)

Çêlîkê mara bê jehr nabin (Slangens unge er ikke uden gift)

Deriyê xwe bigir cîranê xwe siz dernex (Luk din dør, så du ikke beskylder naboen for tyveri)

Dîn ne dînin; ê ji wan bawer dikin dînin (De skøre er ikke skøre; dem der tror på dem er skøre)

Dijminê te gêrikek be jî dîsa hesabê xwe bike (Om din fjende bare er en myre, så tag din forholdsregel)

Ez hêdî dimeþim bela dighê mi, ez zû dimeþim ez dighêm bela (Jeg handler langsomt og udsættes for ballade, men så handler jeg hurtigt og balladen udsættes for mig)

Ne dijminê xeraba bin; dijminê xerabîyê bin (Vær ikke fjende af de onde, men det onde)

Þêr þêr e; çi jin e çi mêr e (Løven er løve; om det er en kvinde eller mand)

Dette er taget fra den fantastiske hjemmeside danskekurdere.dk

Har tilføjet noget mere:

“Kurdernes eneste ven er bjergene”

Om der regner kugler ned fra himlen, vil kurderne alligevel danse Govend (Ifølge sagnet dansede kurderne oprindelig løs i 7 dage i forbindelse med bryllup. Ligeledes ville de danse ”om der regnede kugler ned fra himlen”.) kilde.

“Jævn bjergene og kurderne vil uddø på en dag” (Dette hænger først og fremmest med bjergenes position som naturlige forsvarsværker. Her er det langt sværere at være angriber, mens forsvareren kan gemme sig i klipper og bevare overblikket over angriberens troppebevægelser oppefra de høje bjergtinder). kilde

Zimanê min hebûna min e!  “Mit sprog er min eksistens!”

 

‘We Will Remember not the Words of our Enemies, but the Silence of our Friends’ sagt af Martin Luther King

Reklamer

Tvivl

juni 24, 2009

-Ethvert menneske har ret til at tvivle på sit kald og at forlade det en gang imellem; det eneste han ikke kan, er at glemme det. Den der ikke tvivler på sig selv, er uværdig – fordi han stoler blindt på sine egne evner og synder med stolthed. Velsignet være den der oplever øjeblikket af rådvildhed.

Paulo Coelho, Det femte bjerg, s. 61.

DF016

Godt nytår!

marts 21, 2009

 

                            NEWROZ
Newroz betyder ny dag (New = Ny og Roz = Dag).
Newroz bliver fejret blandt folket i Mellemøsten som nytårs- og forårsfest den 21. marts. I denne forbindelse sætter man Newroz i relation til, at mørket erstattes af lyset som giver anledning til naturens livsgivende processer. Man fejrer Newroz ved at besøge hinanden, og ønsker hinandens en god forårsfest og et godt nytår. Således fejres Newroz hos afghanere, iraner og andre folkeslag i Mellemøsten.

Et andet folk, som også fejrer Newroz er Kurderne, for kurderne har Newroz en dyberegående mening end bare en forårsfest. Myten siger, at for ca. 2700 år var der en kurdisk frihedskæmper ved navn Kawa, som kæmpede mod Assyrernes onde konge, der tyranniserede folket. Assyrernes konge Dahak havde nemlig fået en sygdom, der medførte at der voksede to giftige slanger op af hans skulder. For at slangerne ikke skulle bide ham, havde kongen brug for at spise to menneskehjerner om dagen. Derfor skulle der slagtes to unge mennesker hver dag. Dette ondskab gav anledning til et oprør hos folket med smeden Kawa i spidsen. Folket sendte deres unge mennesker op i bjergene for, at de ikke skulle slagtes for kongen og samtidig for at deltage i oprøret. Som symbol for kampen tændte man ild oppe i bjergene. Kampen endte med, at Kawa besejrede den onde konge Dahak og folket fik deres frihed.

Siden denne tid har Newroz været en vigtig dag for kurderne, altså symbol på friheden.
Men nutidens magter (Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien), som har delt kurderne imellem sig, har gennem mange år prøvet at fjerne meningen med Newroz fra kurdernes bevidsthed. I Tyrkiet prøvede magthaverne at forbyde Newroz, men trods alle deres indgreb, kunne de ikke forhindre kurderne i at samles og fejre dagen ved at feste og fortælle deres ønsker om friheden. Da det at forbyde ikke lykkedes for magthaverne, begyndte de selv at arrangere “Nevruz”, som en forårs fest. Men dette kom kurderne meningsløst, for det første fordi, man havde ændret Newroz til “Nevruz” og ikke måtte stave det som Newroz, men som “Nevruz”. For det andet påståede den tyrkiske regering pludseligt, at “Nevruz” var en del af den tyrkiske kultur, men den tyrkiske befolkning kendte intet til det. Det vigtigste for Kurderne var, at de var bevidste om, hvad magthaverne havde i sinde, nemlig at skille kurderne fra deres frihedskamp. Denne indstilling er stadigvæk dominerende hos den tyrkiske regering og har forårsaget flere hundrede menneskeliv fra 1990´erne til i dag.

 

Men trods alle disse etisk forkerte indgreb, som har kostet kurderne mange menneskeliv, fejrer kurderne Newroz med endnu større menneskemængder som er fastbundet til deres frihedskamp. Den 21. marts 2002 fejrede flere millioner kurdere Newroz i Tyrkiet alene.
Nedenfor kan man se hvor store mængderne var og hvad deres slagord var i de forskellige byer kurderne bor:
 

 

1. Amed (Dîyarbekir) 700.000
2. Wan 250.000
3. Batman 200.000
4.
Halep (Syrien) 250.000
5. Düsseldorf (Tyskland) 250.000
Frihed for A. Öcalan og demokrati i Tyrkiet. Vi vil have fred, frihed og ligestilling.
VI VIL HAVE FRED, HVAD MED JER???!!!
Udover de ovennævnte byer deltog flere millioner kurdere Newroz festlighederne over hele verden.

BLODIG NEWROZ
De tyrkiske sikkerhedsstyrker forhindrede kurderne til at deltage og fejre Newroz i Istanbul og Mersin. Dette forårsagede sammenstød mellem kurdiske unge og de tyrkiske sikkerhedsstyrker, der åbnede ild og dræbte to i Mersin og sårede adskillige i begge byer. Over 200 mennesker blev arresteret.

 

 

Taget herfra.

Tilføjelse:

jeg så forleden dag i tyrkisk tv, at fascist partiet i tyrkiet vil nu gøre Newroz til en fridag (!). Samtidig ser man dem hoppe over bålet (!), hvilket er noget kurdere gør. De påstår Newroz altid har været tyrkisk, men hvordan kan det så være, de har gjort det ulovligt at fejre Newroz??! propagandister.. Det samme sagde de om kurdisk (hvilket også har været ulovligt i tyrkiet og stadig er i nogle tilfælde); kurdisk er blot er dialekt inden for tyrkisk. yeah right! idioter. de er fulde af løgn. og igen; hvis kurdisk er en dialekt inde for tyrkisk (hvilket det ikke er! det høre med til det indoeuropæiske sprog), hvorfor har de så gjort det ulovligt??!  

 

Newroz har aldrig været og bliver aldrig tyrkisk!  magthaverne er godt klar over, at vi fejre det uanset hvad selvom de dræber og tæsker os for det. derfor prøver de at tage det fra os ved at gøre det til deres eget, så Newroz ikke længere knytter sig til den kurdiske identitet og derved ikke bliver et symbol for frihedskamp længere.

Sidste år da kurderne prøvet på at holde Newroz i tyrkiet, blev de mødt med politivold. Kvinder og børn (og mænd for den sags skyld) blev tæsket som I kan se på det nedstående klip:

og i det sidste klip ser man en tyrkisk politibetjent brækker en 14-15 årig drengs arm, fordi han deltager i Newroz:

 

 

Veronika beslutter at dø

januar 27, 2009

‘"Veronika beslutter at dø"’Veronika er ung, smuk og feteret. Hun har et godt job, og venner og familie, der elsker hende. Alligevel er der noget, der mangler i hendes liv,og en tidlig morgen beslutter hun, at hun vil dø. Efter en overdosis sovepiller vågner hun op på det nærmeste sygehus. Hendes hjerte er så medtaget, at hun ifølge lægerne kun har nogle få dage tilbage. Vi følger Veronika gennem hendes sidste intense dage, hvor nye erfaringer får hende til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad galskab egentlig er. Hun indser, at hvert øjeblik vi lever, er et bevidst valg mellem liv og død.

Romanen berører det måske sværeste af alle emner: døden. Men emnet til trods, lykkes det Coelho at gennemsyre teksten med varme, optimisme og livsvilje.

Her er en smagsprøve på, hvad man kan finde i bogen.

(H)AD

december 22, 2008

Det er måden du ser verden på,
det er om du nøjes med at sige “ad” eller sætter et H
foran og lader væmmelsen eskalere
til had i stedet for, at lade det være
men Theorist Group siger pas på, hvornår du smiler
du ved ikke, hvad der hviler
under deres facade
det kurdiske folk skal ikke tilpasse sig som teorien om evolution
sæt et R foran, for vi har brug for en revolution
dronningen af Kurdistan – Leyla Zana
holdte tale om frihed – nu er hun en fanger
det er svært ikke at føle anger
det dyriske i mig råber og prøver at si’
at vi skal vælte murene ned og få hende fri
og jagte fjenden til blodet løber ned af vores mundvig
ad bliver til HAD for det, der væmmer mig
mit indre rovdyr er sat fri og ingen kan tæmme mig

Homoseksualitet

december 18, 2008

Homoseksualitet ligger ikke i at være tiltrukket af det samme køn, men at være forelsket i det samme køn.

På jagt efter eventyr

november 22, 2008

Da jeg var en ung advokat, læste jeg engang et digt af en engelsk poet, og et par linjer gjorde et stærkt indtryk på mig: ”vær som kilden der løber over, ikke som brønden der altid rummer samme vand”. Jeg har altid ment at han tog fejl: det var farligt at løbe over fordi vi så kan komme til at oversvømme steder vore kære bor, og drukne dem med vores kærlighed og vores begejstring. Derfor har jeg hele livet forsøgt at slå mig til tåls med at være som en brønd og aldrig bevæge mig ud over mine indre vægges grænser.
Af en eller anden grund, som jeg aldrig vil forstå, blev jeg ramt af panikangst. Jeg blev til netop det som jeg kæmpet sådan for at undgå: en kilde der løb over og oversvømmede alt omkring mig. Resultatet blev min indlæggelse på Villete. Efter jeg var blevet helbredt, vendte jeg tilbage til brønden og lærte jer at kende. Tak for jeres venskab, jeres hengivenhed og for de mange lykkelige stunder med jer. Vi har levet sammen som fisk i et akvarium, glade fordi nogen har fodret os på bestemte tidspunkter, og vi kunne når som helst vi ønskede det, betragte verden udenfor gennem glasruden. Men pågrund af et klaver og en ung kvinde, som formentlig er død nu, opdagede jeg i går noget meget væsentligt: livet herinde var nøjagtig magen til livet udenfor. Dér såvel som her samler folk sig i grupper, bygger mure og tillader ikke at noget fremmed forstyrrer deres middelmådige levevis. De gør ting fordi de er vant til at gøre dem, studerer unyttige emner, morer sig fordi man skal more sig, og resten af verden rager dem, den kan passe sig selv. Det længste de går, er at se nyhederne på fjernsyn som vi så ofte har gjort det samme, udelukkende for at få bekræftet hvor lykkelige vi er i en verden fuld af problemer og uretfærdighed.
Med andre ord: Broderskabets liv er nøjagtigt som livet for næsten alle andre udenfor. Alle forsøger at undgå at se hvad der er på den anden side af glasruden. Længe var det betryggende og nyttigt for mig. Men man forandre sig, og nu er jeg på jagt efter eventyr, selv om jeg er fyldt femogtres og ved hvor mange begrænsninger alderen sætter. Jeg tager til Bosnien: Dér er mange der venter på mig, selv om de ikke kender mig, og jeg ikke kender dem. Men jeg ved at jeg kan gøre nytte, og at chancen for eventyr er mere værd end tusind dage i velvære og bekvemmelighed.

Dette er et brev fra Mari i bogen “Veronika beslutter at dø” til sine venner på Villete, som er et psykiatrisk hospital (dér blandede man de rigtige sindssyge med dem, der var beskyldt for at være gale). Bogen er skrevet af Paulo Coelho.

Bevidstheden om døden

november 22, 2008

2088756-0b49b5bfcff1a6e0e10c4ca21dd24246
Bevidstheden om døden får os til at leve mere intensivt

MALCOLM X: THE HOUSE NEGRO AND THE FIELD NEGRO

november 19, 2008

Så hvad var det Malcolm X (fvmh) mente når han snakkede om de to forskellige typer af “negroes”, the house negro og the field negro ?

Til jer som ikke ved det (eller som tror I ved det) kan tjekke dette korte klip ud fra en tale af Malcolm X. Hvis I hellere/både vil læse talen, så er det teksten forneden, som skal læses:

“Back during slavery, when Black people like me talked to the slaves, they didn’t kill ‘em, they sent some old house Negro along behind him to undo what he said. You have to read the history of slavery to understand this. There were two kinds of Negroes. There was that old house Negro and the field Negro. And the house Negro always looked out for his master. When the field Negroes got too much out of line, he held them back in check. He put ‘em back on the plantation. The house Negro could afford to do that because he lived better than the field Negro. He ate better, he dressed better, and he lived in a better house. He lived right up next to his master – in the attic or the basement. He ate the same food his master ate and wore his same clothes. And he could talk just like his master – good diction. And he loved his master more than his master loved himself. That’s why he didn’t want his master hurt. If the master got sick, he’d say, “What’s the matter, boss, we sick?” [Laughter] When the master’s house caught afire, he’d try and put the fire out. He didn’t want his master’s house burned. He never wanted his master’s property threatened. And he was more defensive of it than the master was. That was the house Negro. But then you had some field Negroes, who lived in huts, had nothing to lose. They wore the worst kind of clothes. They ate the worst food. And they caught hell. They felt the sting of the lash. They hated their master. Oh yes, they did. If the master got sick, they’d pray that the master died. If the master’s house caught afire, they’d pray for a strong wind to come along. This was the difference between the two. And today you still have house Negroes and field Negroes. I’m a field Negro.”

Manden var så klog. ALT hvad han sagde var fornuftigt og rigtigt. Han var ikke bange for at sige sandheden og for at forsvare sit folk.

Slips

november 2, 2008

         Hvad er virkeligheden?

         Det er den flertallet mener den skal være. Ikke nødvendigvis bedre, heller ikke mere logisk, men den som er tilpasset det fælles ønske. Ser du hvad jeg har rundt om halsen?

         Et slips.

         Netop. Dit svar er logisk, sådan ville en helt normal person svare: et slips! En gal ville imidlertid sige at det jeg har om halsen, er en farvet klud; en latterlig, unyttig, kompliceret bundet klud som gør det besværligt at bevæge hovedet og bevirker at det kræver en større anstrengelse at få luft ned i lungerne. Hvis jeg ikke er opmærksom når jeg befinder mig i nærheden af en ventilator, kan jeg blive kvalt af den klud.

Hvis en gal spørger mig hvad et slips er godt for, er jeg nød til at svare: til absolut ingenting. Ikke engang til pynt, for i dag er det blevet symbol på slaveri, magt, distance. Det eneste et slips kan bruges til, er at når man kommer hjem, kan man tage det af for at få fornemmelsen af at være befriet for noget vi ikke engang ved hvad er.

Men kan følelsen af befrielse retfærdiggøre slipsets eksistens? Nej. Men hvis jeg nu spørger en gal og en normal person hvad det er, så vil den der svare ”et slips”, blive betragtet som sund og rask. Det betyder ikke noget om svaret er rigtigt, men om det falder i god jord.

– Hvoraf De slutter at jeg ikke er gal fordi jeg satte det rette ord på den farvede klud.