Archive for the ‘Gud’ Category

Helvede

september 12, 2008

Jeg er ikke nødvendigvis ikke-troende. Sagt på en anden måde: Jeg er faktisk ret overbevist om, at der findes én, muligvis endda flere, guddommelige væsner, der har skabt universet.

Min skepsis over for helvede er således ikke et udtryk for gold nihilisme (hvilket det i øvrigt heller ikke var i Nietzsches tilfælde – han var faktisk ked af, at Gud var “død,” eftersom det, ifølge ham, efterlod menneskeheden uden moralske pejlemærker). Næ, du, min skepsis beror udelukkende på, at jeg finder hele idéen om helvede blasfemisk.

Og hvorfor så det? Fordi Gud – hvis Hun findes – pr. definition må være mennesket ufatteligt overlegen. Jeg mener, vi har at gøre med et væsen, der som minimum er 13.73 milliarder år gammelt (universets alder iflg. de seneste beregninger), som i enhver praktisk henseende er uforgængeligt og udødeligt, og hvis intelligens får Einsteins til at fremstå som en éncellet amøbe. Dette væsen må derfor pr. definition også være mennesket moralsk og etisk overlegent i en grad, så vi slet ikke kan fatte det – er vi enige?

Nuvel, det I siger, er så, at dette væsen – altings ophav og afslutning, indbegrebet af den Højeste Etik – fornøjer sig med at torturere småtbegavede amøber i helvedets ild i al evighed? Pardon me, men det finder jeg altså blasfemisk. For mig at se er alle de der helvedes-fantasier udtryk for en sadisme, der er yderst menneskelig, men som man ikke kan beskylde Vorherre for – i hvert fald ikke uden at gøre sig skyldig i blasfemi.

Den gode nyhed er, at Gud er ligeglad. Han har sin egen dagsorden, som vi andre aldrig kommer til at fatte. Derfor kan I være så blasfemiske, som I har lyst til, for Gud har vigtigere ting at foretage sig end at riste amøber.

Derfor: Priset være den uendeligt ligeglade Gud, for Hans er magten og æren i al evighed.

Amen.

Skrevet af den aktive blog debattør Jørgen

Reklamer

Fasten

september 5, 2008

I en måned hvert år, fra solopgang til solnedgang, skal alle muslimer, kvinder og mænd, som er ved deres fulde fem, og som mentalt og fysisk er i stand til det, faste. At faste vil sige ikke at spise, drikke, ryge eller have seksuelt samkvem, men om natten efter solnedgang og til solopgang er disse ting tilladt. Fasten skal brydes efter solnedgang.
Fasten finder sted i den islamiske kalenders 9. måned, som kaldes ramadanen. Grunden til, at det netop er den 9. måned er, at Muhammad fik sin første åbenbaring af Gud, via Gabriel, den 27. i ramadan-måndeden. Derfor læses Koranen igen og igen ved natlige andagtøvelser i hele måneden. Ramaden rykker sig 10-12 dage bagud hvert år, da det islamiske år som førnævnt følger månecyklus.
Der er flere formål med fasten: for det første er man via de mange andagtøvelser hele tiden i nærheden af Gud. for det andet er det et bevis på fællesskab, broderskab og lighed mellem de troende. For det tredje er fasten en øvelse i tålmodighed, uselviskhed, selvbeherskelse, beslutsomhed, viljestyrke og ikke mindst en øvelse i at ”modstå livets letkøbte fristelser”. For det fjerde har man (når man selv har prøvet at undvære og følt sultens smerte) nemmere ved at hjælpe og føle sympati med de trængende, sultende og fattige. For det femte er fasten også en lektie i moderation og mådehold. Islam er nemlig imod overforbrug. I koranen (7,32) hedder det: ”og spis og drik, men overdriv ikke, thi Allah elsker ikke de umådeholdne”. Ved at faste lærer man at spare. Man lærer også at tilpasse sig nye forhold, eksempelvis naturkatastrofe, sult og tørke. Derved får man respekt for Guds gaver. For det sjette er fasten også en måde at respektere Guds skaberværk, kroppen, på. Når man faster, giver man kroppens system, fordøjelsessystemet, hvile.
Man kan starte i 6-7.års-aldren, men skal være i gang senest i 13-14-års-aldren. Børn, de syge, de gamle, kvinder, der har menstruation, eller kvinder i barselssenge er fritaget. Folk, der er i gang med en behandling, der kræver medicin, er også fritaget. Man skal være sikker på at fasten på, at fasten ikke volder skader. Det er direkte forbudt at faste, hvis det medfører skadelige virkninger på helbredet. Man skal værne om Guds skaberværk, helbredet. Også folk, der er ude at rejse mere end 40 km fra hjemmet, er fritaget. Hvis man springer nogle fastedage over, skal man give ”sadaqah” eller bespise en fattig pr. mistet dag. Kvinder kan kompensere for de dage de har menstruation, ved at faste samme antal dage på andre tidspunkter af året.
I ramadan-måneden står man tidligt op, for solopgang. I de islamiske lande bliver man vækket af en mand, der går rundt og vækker alle med sine trommer. Denne mand betales for sit arbejde efter slutningen af ramadanen. Mange indtager et solidt måltid ofte med dadler og tørrede figner, da det er noget, der mætter og noget, som Muhammed ofte spiste. Efter måltidet går mange i moskeen for at bede morgenbønnen og kommer derefter hjem for at sove igen til næste morgen.
De islamiske samfund er indrettet sådan, at de passer sig ind med muslimske højtider. Mange steder arbejdes der kun på halv drift i ramadan-måneden. Erhvervslivet og det offentlige liv hviler i stort omfang om dagen. De fleste kontorer og arbejdspladser holder hvile fra kl. 12-13 til om aften. I visse lande er alle restauranter lukket, og der må ikke spises offentligt. I Saudi Arabien, Sudan og Iran kan man blive straffet for at spise offentlig i ramadan-måneden. I de fleste andre lande er det op til de enkelte, om de vil faste. I de fleste større mellemøstlige byer har restauranterne åbnet hele dagen.
Ramadanen afsluttes med ”id al-fitr” (spisefesten). Denne fest, som blandt muslimmer kaldes ”lille jul” (tyrkerne kalder denne fest for ”kucukbariam”), vare i 3-4 dage. Der købes nyt tøj og pengegaver, som oftest bruges til forlystelsesmaskiner og bekendte. Der er med andre ord ”julestemning” overalt.
Også ikke-praktiserende muslimer, der ikke faster, holder (ligesom mange andre ikke-praktiserende kristne danske) ”jul”, især pga. det sociale aspekt (sammenkomsterne og maden).
____________________________________________________________

Kritik af nasser khaders fakta om ramadanen af Aminah Tønnesen

Faste (sawm)
S.64: (citat) “I en måned hvert år, fra solopgang (nu: daggry s. 90) til solnedgang, skal alle muslimer, kvinder og mænd, som er ved deres fulde fem, og som mentalt og fysisk er i stand til det, faste. At faste vil sige ikke at spise, drikke, ryge eller have seksuelt samkvem, men om natten efter solnedgang og til solopgang (nu: daggry s. 90) er disse ting tilladt.”
Fasten varer IKKE kun fra solopgang til solnedgang – MEN fra daggry (dvs. ca. 1½ time FØR solopgang) til solnedgang.
S.65: (citat) “Efter måltidet (før dagens fasten starter) går mange i moskeen for at bede morgenbønnen og kommer derefter hjem for at sove igen til næste morgen.” (udeladt s. 91)
Igen en upræcis formulering: Lægger man sig til at sove efter morgenbønnen, sover man naturligvis IKKE indtil “næste” morgen!
S.66: (citat) “Ramadanen afsluttes med “Id al-fitr” (spisefesten) (nu: ramadanfesten s. 92). Denne fest, som blandt muslimer kaldes “lille jul” (tyrkerne kalder denne fest for “kucukbairam”), varer i 3-4 dage.”
Det er iKKE korrekt at kalde Id al-fitr for “spisefesten”. “Ftor” er det måltid, hvormed man bryder fasten ved solnedgang. Id al-fitr er festen, der markerer, at man bryder/afslutter fastemåneden. (Uden for fastemåneden er det morgenmaden, der hedder “ftor” (engelsk: breakfast) – det måltid, hvormed man bryder nattens faste).
Det er ej heller korrekt, at festen blandt muslimer kaldes “lille jul”. Man kan muligvis finde en enkelt her eller der, som bruger et så misvisende udtryk, men at “muslimer” generelt skulle gøre det, er helt galt formuleret.
Det er ej heller korrekt, at tyrkerne kalder ramadan-afslutningen for “kucukbairam”, dvs. lille fest. De sekulære tyrkere kalder den for “shakar bairami” (slik-festen), mens de religiøse tyrkere kalder en spade for en spade, altså “Ramazan Bayrami” (Ramadan-festen). Den varer i 3 dage.

Epikur om Gud

august 16, 2008

Epikur (en græsk filosof) sagde:

Enten vil gud afskaffe det onde og kan ikke;
eller han kan, men vil ikke;
eller han hverken vil eller kan;
eller han både vil og kan.

Hvis han vil, men ikke kan, er han svag –
og det kan en gud per definition ikke være.

Hvis han kan, men ikke vil, så er han ond –
hvilket er lige så fremmed for en gud.

Hvis han hverken kan eller vil, er han både
svag og ond og derfor ikke en gud.

Hvis han både vil og kan, hvilket er det
eneste, der sømmer sig for en gud,

Hvorfra kommer da det onde,
og hvorfor afskaffer han det ikke?

Brev fra en tysk soldat i Stalingrad til faderen, der er præst:

august 14, 2008

“Du er sjælesørger, far, og i sit sidste brev siger et menneske kun det, som er sandheden – eller det, som det tror er sandheden. Jeg har søgt efter Gud i hvert granathul, i hvert udbombet hus, på hvert gadehjørne, hos hver eneste kammerat, når vi lå i skyttegraven, og jeg har søgt efter ham i hans himmel. Gud viste sig ikke, når mit hjerte råbte efter ham. Husene lå i ruiner, mine kammerater var lige så tapre – eller lige så feje som jeg, på jorden rådede hunger og død, fra himlen faldt der bomber og ild, kun Gud var intetsteds at finde.
Nej, far, der er ingen Gud. Jeg gentager det og ved, at det er uhyggeligt, og jeg kan aldrig gøre det godt igen. Men skulle der alligevel være en Gud til, så findes han hos jer, i sangbøgerne og bønnerne, i præsternes og prædikanternes gudelige talemåder, i klokkeklangen og røgelsesduften. Men i Stalingrad er han ikke.”

Selvmord

august 13, 2008

I årtusinders civilisation havde selvmord været tabu, et brud på alle religiøse påbud: Mennesket skal kæmpe for at overleve og ikke overgive sig. Menneskeheden bør formere sig. Samfundet har brug for arbejdskraft. Ægtepar har brug for en grund til fortsat at leve sammen, selv efter at kærligheden mellem dem er ophørt, og landet har brug for soldater, politiker og kunstnere.
Hvis Gud er til, hvilket jeg oprigtigt ikke tror, vil Han forstå at der er grænser for menneskets overbærenhed. Det er Ham der har skabt dette rod med elendighed, uretfærdighed, grådighed, ensomhed. Hans hensigt har sikkert været den bedste, men resultatet er en katastrofe. Hvis Gud er til, burde Han vise overbærenhed med dem der ønsker at forlade verden lidt før, og kunne tilmed sige undskyld for at have tvunget os til dette ophold.
Fanden tage tabuer og overtro. Hendes religiøse mor plejede at sige: Gud kender fortiden, nutiden og fremtiden. I så fald havde Han sat hende i denne verden vel vidende at hun ville tage sit liv, og kunne ikke blive chokeret over hvad hun gjorde.

(Fra Paulo Coelhos bog “Veronika beslutter at dø”)