Archive for the ‘Kultur’ Category

Kurdiske citater og ordsprog

juli 8, 2009

Kûçik ji kê bitirse bi wî alî direye (Hunden gør af det, den frygter)

Bela tên serê mêra (Ballade sker for de modige)

Çêlîkê mara bê jehr nabin (Slangens unge er ikke uden gift)

Deriyê xwe bigir cîranê xwe siz dernex (Luk din dør, så du ikke beskylder naboen for tyveri)

Dîn ne dînin; ê ji wan bawer dikin dînin (De skøre er ikke skøre; dem der tror på dem er skøre)

Dijminê te gêrikek be jî dîsa hesabê xwe bike (Om din fjende bare er en myre, så tag din forholdsregel)

Ez hêdî dimeþim bela dighê mi, ez zû dimeþim ez dighêm bela (Jeg handler langsomt og udsættes for ballade, men så handler jeg hurtigt og balladen udsættes for mig)

Ne dijminê xeraba bin; dijminê xerabîyê bin (Vær ikke fjende af de onde, men det onde)

Þêr þêr e; çi jin e çi mêr e (Løven er løve; om det er en kvinde eller mand)

Dette er taget fra den fantastiske hjemmeside danskekurdere.dk

Har tilføjet noget mere:

“Kurdernes eneste ven er bjergene”

Om der regner kugler ned fra himlen, vil kurderne alligevel danse Govend (Ifølge sagnet dansede kurderne oprindelig løs i 7 dage i forbindelse med bryllup. Ligeledes ville de danse ”om der regnede kugler ned fra himlen”.) kilde.

“Jævn bjergene og kurderne vil uddø på en dag” (Dette hænger først og fremmest med bjergenes position som naturlige forsvarsværker. Her er det langt sværere at være angriber, mens forsvareren kan gemme sig i klipper og bevare overblikket over angriberens troppebevægelser oppefra de høje bjergtinder). kilde

Zimanê min hebûna min e!  “Mit sprog er min eksistens!”

 

‘We Will Remember not the Words of our Enemies, but the Silence of our Friends’ sagt af Martin Luther King

Reklamer

DF forstår

april 1, 2009

Efter den episode, hvor burkadamen blev nægtet indgang i en bus, er det gået op for mig, hvor islamiseret Danmark er blevet. Jeg som muslim kan ikke lide den forandring, fordi det er den slags mange af os er flygtet fra. Det kan ikke være rigtig, at den slags sker i Danmark (Danmark!). Derfor har jeg besluttet mig for, at jeg vil melde mig ind i DF og DFU, for selvom SUF (og  venstrefløjen) ikke kan lide religion osv., så er de blinde og naive når det kommer til islamiseringen af Danmark. De tror muslimer er ofre, men de virkelige ofre er danskerne selv! Og kun DF forstår det

Godt nytår!

marts 21, 2009

 

                            NEWROZ
Newroz betyder ny dag (New = Ny og Roz = Dag).
Newroz bliver fejret blandt folket i Mellemøsten som nytårs- og forårsfest den 21. marts. I denne forbindelse sætter man Newroz i relation til, at mørket erstattes af lyset som giver anledning til naturens livsgivende processer. Man fejrer Newroz ved at besøge hinanden, og ønsker hinandens en god forårsfest og et godt nytår. Således fejres Newroz hos afghanere, iraner og andre folkeslag i Mellemøsten.

Et andet folk, som også fejrer Newroz er Kurderne, for kurderne har Newroz en dyberegående mening end bare en forårsfest. Myten siger, at for ca. 2700 år var der en kurdisk frihedskæmper ved navn Kawa, som kæmpede mod Assyrernes onde konge, der tyranniserede folket. Assyrernes konge Dahak havde nemlig fået en sygdom, der medførte at der voksede to giftige slanger op af hans skulder. For at slangerne ikke skulle bide ham, havde kongen brug for at spise to menneskehjerner om dagen. Derfor skulle der slagtes to unge mennesker hver dag. Dette ondskab gav anledning til et oprør hos folket med smeden Kawa i spidsen. Folket sendte deres unge mennesker op i bjergene for, at de ikke skulle slagtes for kongen og samtidig for at deltage i oprøret. Som symbol for kampen tændte man ild oppe i bjergene. Kampen endte med, at Kawa besejrede den onde konge Dahak og folket fik deres frihed.

Siden denne tid har Newroz været en vigtig dag for kurderne, altså symbol på friheden.
Men nutidens magter (Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien), som har delt kurderne imellem sig, har gennem mange år prøvet at fjerne meningen med Newroz fra kurdernes bevidsthed. I Tyrkiet prøvede magthaverne at forbyde Newroz, men trods alle deres indgreb, kunne de ikke forhindre kurderne i at samles og fejre dagen ved at feste og fortælle deres ønsker om friheden. Da det at forbyde ikke lykkedes for magthaverne, begyndte de selv at arrangere “Nevruz”, som en forårs fest. Men dette kom kurderne meningsløst, for det første fordi, man havde ændret Newroz til “Nevruz” og ikke måtte stave det som Newroz, men som “Nevruz”. For det andet påståede den tyrkiske regering pludseligt, at “Nevruz” var en del af den tyrkiske kultur, men den tyrkiske befolkning kendte intet til det. Det vigtigste for Kurderne var, at de var bevidste om, hvad magthaverne havde i sinde, nemlig at skille kurderne fra deres frihedskamp. Denne indstilling er stadigvæk dominerende hos den tyrkiske regering og har forårsaget flere hundrede menneskeliv fra 1990´erne til i dag.

 

Men trods alle disse etisk forkerte indgreb, som har kostet kurderne mange menneskeliv, fejrer kurderne Newroz med endnu større menneskemængder som er fastbundet til deres frihedskamp. Den 21. marts 2002 fejrede flere millioner kurdere Newroz i Tyrkiet alene.
Nedenfor kan man se hvor store mængderne var og hvad deres slagord var i de forskellige byer kurderne bor:
 

 

1. Amed (Dîyarbekir) 700.000
2. Wan 250.000
3. Batman 200.000
4.
Halep (Syrien) 250.000
5. Düsseldorf (Tyskland) 250.000
Frihed for A. Öcalan og demokrati i Tyrkiet. Vi vil have fred, frihed og ligestilling.
VI VIL HAVE FRED, HVAD MED JER???!!!
Udover de ovennævnte byer deltog flere millioner kurdere Newroz festlighederne over hele verden.

BLODIG NEWROZ
De tyrkiske sikkerhedsstyrker forhindrede kurderne til at deltage og fejre Newroz i Istanbul og Mersin. Dette forårsagede sammenstød mellem kurdiske unge og de tyrkiske sikkerhedsstyrker, der åbnede ild og dræbte to i Mersin og sårede adskillige i begge byer. Over 200 mennesker blev arresteret.

 

 

Taget herfra.

Tilføjelse:

jeg så forleden dag i tyrkisk tv, at fascist partiet i tyrkiet vil nu gøre Newroz til en fridag (!). Samtidig ser man dem hoppe over bålet (!), hvilket er noget kurdere gør. De påstår Newroz altid har været tyrkisk, men hvordan kan det så være, de har gjort det ulovligt at fejre Newroz??! propagandister.. Det samme sagde de om kurdisk (hvilket også har været ulovligt i tyrkiet og stadig er i nogle tilfælde); kurdisk er blot er dialekt inden for tyrkisk. yeah right! idioter. de er fulde af løgn. og igen; hvis kurdisk er en dialekt inde for tyrkisk (hvilket det ikke er! det høre med til det indoeuropæiske sprog), hvorfor har de så gjort det ulovligt??!  

 

Newroz har aldrig været og bliver aldrig tyrkisk!  magthaverne er godt klar over, at vi fejre det uanset hvad selvom de dræber og tæsker os for det. derfor prøver de at tage det fra os ved at gøre det til deres eget, så Newroz ikke længere knytter sig til den kurdiske identitet og derved ikke bliver et symbol for frihedskamp længere.

Sidste år da kurderne prøvet på at holde Newroz i tyrkiet, blev de mødt med politivold. Kvinder og børn (og mænd for den sags skyld) blev tæsket som I kan se på det nedstående klip:

og i det sidste klip ser man en tyrkisk politibetjent brækker en 14-15 årig drengs arm, fordi han deltager i Newroz:

 

 

MERE KURDISK

februar 15, 2009

Kurdisk skrives både med arabiske, latinske og kyrilliske bogstaver. Alligevel er det ét sprog

LANGT DE fleste kurdere i Danmark (og det øvrige Skandinavien) er kædeindvandret fra området mellem Ankara og Konya i det tyrkiske Midtanatolien. Derfor kaldes det tit Lille Danmark. Indvandrere uden dansk statsborgerskab har haft stemmeret ved de seneste kommunal- og amtsrådsvalg. Hér har kurderne uden sammenligning været den mest aktive gruppe. Der sidder, eller hár siddet, en halv snes kurdere i forskellige danske kommunalbestyrelser. På nær et par stykker kommer de allesammen fra Konyaegnen. Konyakurdisk er noget påvirket af tyrkisk, og nogle áf dem kan selv finde på at hævde at det ikke mere er ‘rigtigt kurdisk’ de taler. Dette er næppe korrekt, det er trods alt mindre end 200 år siden de første kurdere slog sig ned i Midttyrkiet. Den tyrkiske indflydelse er stort set begrænset til ordforrådet, deres kurdiske sprog er helt og aldeles intakt, både strukturelt og i det basale ordforråd, uanset hvad de selv går og tror. Eller finder det belejligt at påstå.

MEN DET ER rigtigt at konyakurderne stort set ikke har nogen læse- og skrivefærdigheder i kurdisk. Det er en naturlig følge af at kurdiskundervisning har været forbudt i Tyrkiet i mere end tre generationer og stadig er det. Sproget har altså været udsat for det man kalder domænetab, eller rettere, det er blevet hindret i at udvikle sig inden for det moderne samfunds domæner, hvor det er blevet erstattet af tyrkisk. Hvor en del af de tyrkiske (Konya)kurdere måske kan siges at have opgivet deres etniske og sproglige ævr under tyrkificeringens pres, så er der blandt unge kurdere i hele Vesteuropa, og altså også i Danmark, en stigende selvbevidsthed og vilje til at genopdage, bevare og udbygge den kurdiske identitet og det kurdiske sprog.

I DANMARK er det jo dansk og danske holdninger der besidder de offentlige domæner og ikke tyrkisk, og det giver naturligvis rum for at kurdisk igen prøver at udvikle sig inden for nogle af de domæner hvor der var adgang forbudt i Tyrkiet. Danske kurderes ønsker om kurdisksprogede udsendelser i radio (og TV), kurdisk modersmålsundervisning og dansk udvikling af undervisningsmaterialer til denne skolegang, kurdiskstudier på universitetet og hvad der ellers er foreslået, kan således både anskues som nationalistiske krav, og som en naturlig følge af at presset mod sproget har skiftet karakter.

Tyrkiske nationalister fordømmer ofte det spillerum kurdisk har skaffet sig uden for Tyrkiet, men i Danmark kommer man ikke langt med at påstå at kurdisk bør forbydes fordi det i sig selv udgør en trussel mod den tyrkiske stats enhed, hvad rager dét os? Her i landet tager kampen mod kurdisk derfor ofte form af krav om at Danmark ikke må yde nogen public service virksomhed for landets måske største minoritetssprog, sådan som vi ellers støtter andre fremmedsprog. Et billigt standpunkt, når man tager i betragtning at det tyrkiske sprog har hele det tyrkiske statsapparat bag sig, og Danmark i en årrække villigt har importeret lærere fra Tyrkiet til at tyrkificere danske kurderes børn.

MEN DET HELE kan ikke bare koges ned til et spørgsmål om hvem der er blevet uretfærdigt behandlet og derfor har ret. Dén danske kurdergruppe der er kædeindvandret fra Çorum-provinsen, og som fortrinsvis har slået sig ned i Øst- og Sønderjylland, Odenseområdet og Vestsjælland, er fx effektivt assimileret til tyrkisk, de har helt mistet deres kurdiske sprog. Men ikke nødvendigvis deres kurdiskhed. Man kan sagtens føle sig som kurder selv om man ikke mere bruger sproget til andet end vuggeviser og backgammon. Sprog er kun én af de faktorer der spiller en rolle i (etnisk) identitet. Omvendt er der, både i Tyrkiet og i Danmark, mange kurdere der ikke vil have noget som helst at gøre med al den snak om kurdisk identitet, selv om deres hjemsprog er uforfalsket kurdisk.

En forholdsvis lille gruppe kurdere i Danmark udgøres af politiske flygtninge fra ‘det rigtige Kurdistan’, ØstTyrkiet. I deres hjemegn er kurdisk majoritetssproget, og mange af dem er politisk trænede intellektuelle der, i modsætning til fremmedarbejderne og disses børn, både læser og skriver kurdisk. Der er talrige kontakter over grænserne til Iran og især til Irak. Østtyrkisk kurdisk har også i langt mindre grad optaget tyrkiske låneord, og mange unge Konyakurdere ser op til denne variant af kurdisk som en standard de tilstræber. I hvert fald i princippet.

KUN I EN GANSKE kort periode på mindre end et halvt år umiddelbart efter Anden Verdenskrig, har kurderne haft ‘deres eget land’ i moderne nationalstats-forstand, og det endda kun i et lille område omkring byen Mahabad i Iran, mindre end Danmark. De har altså aldrig i længere tid været underkastet en central kurdisk magt der kunne alliere sig med en intellektuel kaste om at fastlægge en utvetydig standard for et kurdisk skriftsprog. For det første er der flere dialekter der kun vanskeligt er indbyrdes forståelige. Nordkurdisk, også kaldet kurmandji, er langt den mest udbredte dialekt blandt danske kurdere fra Tyrkiet og det nordlige Iran. Sydkurdisk, også kaldet sorani, er den mest udbredte form for kurdisk i Iran og Irak.

Dertil kommer så at kurdisk har et halvt dusin forskellige skriftsprogsstandarder. I Iran skriver man kurdisk med persiske bogstaver, i Irak med arabiske. Alligevel går skellet ikke mellem dialekterne, fx skrives der i ét og samme blad i Iran både sorani og (nord)kurmandji, begge med samme (persiske) alfabetstandard. I Tyrkiet udviklede to forskellige grupper af kurdiske intellektuelle i tyverne og trediverne hver sin kurdiske skriftsprogsnorm, baseret på det i 1928 indførte latinbaserede tyrkiske. Forskellen mellem de to tyrkiskbaserede varianter udgør dog ikke nogen ligefrem uoverstigelige hindring, selv om der fx er to forskellige former af i, der bruges lige modsat i de to standarder. For fuldstændighedens skyld skal det lige nævnes at de kurdere i Xsovjet der stadig kan deres modersmål, bruger det russiske alfabet, mens der i Syrien dels anvendes det normale arabiske, dels et missionæropfundet latinsk alfabet.

DA KURDISK endnu ikke er standardiseret kan man hurtigt komme ind i uendelige diskussioner om dialektgrænser. Fx findes der en variant, zaza, der ofte hævdes at være fór forskellig til at være kurdisk, selv om de selv opfatter sig som kurdere. Der er næsten ingen zazaer i Danmark, men i Sverige forsøger zaza-talende kurdere at udvikle en selvstændig skriftstandard for denne dialekt af kurdisk, der så måske alligevel skal betragtes som et selvstændigt sprog.

DET ER PÅ denne sprogpolitiske baggrund man kan høre både kurdere, tyrkere og danskere give den fejlagtige ‘oplysning’ at kurdisk slet ikke findes som skriftsprog, en påstand man naturligvis aldrig hører fra iranske eller irakiske kurdere.

Ole Stig Andersen
Information

Det skal lige siges, at zaza ikke kan være for forskellig fra kurdisk fordi 1) det lyder næsten som kurmanji 2) kurdisk er ikke kun et sprog. Det der bliver talt mest af kurdere er kurmanji og derefter kommer sorani. Og de to sprog er helt forskellige, men de er begge stadige kurdiske.  

KURDISK

februar 15, 2009

Små 25.000 danske borgere taler landets største indvandrersprog

I DANMARK registrerer man – heldigvis – ikke folk efter sproglig, etnisk, religiøs, racemæssig eller politisk identitet, så vurderinger af hvor mange der ér af den ene eller anden slags, må derfor altid være skøn, mere eller mindre velfunderede. Med det forbehold kan man sige at der nok er små 25.000 brugere af kurdisk i Danmark. Normalt antages mellem halvdelen og to tredjedele af de tyrkiske statsborgere at være kurdere, dvs omkring 20.000, hvortil skal føjes et par tusinde fra Iran og over tusinde fra Irak. De øvrige lande kan der talmæssigt ses helt bort fra. Det kan der også fra danskere. Stort set alle dem i Danmark der bruger kurdisk, hár det som modersmål. Der ér selvfølgelig et eksempel hist og her på en tyrker, en persisk iraner, en arabisk iraker, der er vokset op i Kurdistan og derfor har kurdisk som første fremmedsprog, men de spiller ikke nogen talmæssig rolle. Og efter et kvart århundredes arbejde inden for indvandrerundervisningen kender jeg stadig mindre end en håndfuld eksempler på danskere der har lært sig noget kurdisk af betydning.KURDISK ER DET dominerende minoritetssprog i Tyrkiet, Iran og Irak, og der er desuden små kurdiske mindretal i en halv snes andre lande i Mellemøsten og Centralasien. Foruden selvfølgelig i Vesteuropa og resten af verden. I disse lande udsættes kurdisk for varierende grader af undertrykkelse, rækkende fra den totale fornægtelse af sproget i Usbekistan (hvortil Stalin deporterede de kaukasiske kurdere under 2. verdenskrig) til den rene og skære liberalistiske frihed i Norden.

TUNGEST HVILER åget i Tyrkiet, hvor de tyrkiske myndigheder i årevis totalt benægtede den blotte eksistens af et kurdisk sprog. Det blev ofte kaldt bjergtyrkisk og fremstillet som en slags degenereret tyrkisk som de tilbagestående bønder og hyrder talte oppe i bjergene, isoleret fra al kultur og civilisation. Lidt a la BTs Klaus Kludder.
  (Ishøjs borgmester, Per Madsen, har igen i år [1994] forsøgt at sælge bjerghistorien som årets sommerhetz i Ekstrabladet. Han har jo før haft heldet med sig med den slags.)

Denne holdning har dog ikke hindret de tyrkiske myndigheder i hårdt at forfølge dette ikke-eksisterende sprog. Bare at besidde kurdisk litteratur og musik kunne indtil for få år siden straffes som undergravende virksomhed mod den tyrkiske stat. Emin Bozarslan blev fx idømt mange måneders fængsel for at have skrevet en abc for kurdiske børn med samfundsnedbrydende sætninger af typen »Mor, se bolden hopper« og »Far, hør hanen galer«. Han måtte flygte til Sverige. Den offentlige anklager truede for nogle år siden sangeren Ibrahim Tatlises med ikke mindre end 25 års fængsel for, på opfordring, at have sunget en kurdisk vuggevise ved en koncert i Stockholm. Selv børn kunne straffes hvis de talte andet end tyrkisk i skolen, uagtet at deres lærer ofte også var kurder. Lærere der blev taget i at tale kurdisk blev simpelthen afskediget, osv derudad.

Som resultat af PKKs guerillakrig med det tyrkiske militær er undertrykkelsen af det kurdiske sprog slækket noget i de senere år. Kurdiske aviser og bøger er i dag tilladte, og undertrykkelsen er nu indskrænket til at kurdiske journalister fængles, torteres, bortføres og myrdes, kurdiske landsbyer jævnes med jorden og deres indbyggere deporteres, lige som kurdiske parlamentsmedlemmer med mellemrum fratages deres immunitet og med trussel om dødsstraf anklages for statsfjendtlig virksomhed.

OGSÅ I IRAN, hvor kurderne vel udgør en 8 millioner ud af en befolkning på over 50, er det forbudt at bruge kurdisk i skolesammenhænge. Hér dog på en mere snedig måde. Nøjagtig som shahstyret i sin tid gjorde, hævder mullaherne i dag at kurdisk er en dialekt af persisk (hvad det sådan set også er), og ‘så er der jo ikke nogen grund til særskilt at undervise i det’. I Danmark undervises der trods alt heller ikke i lollandsk, vel! De iranske myndigheder finder dog udmærket anvendelse for kurdisk i radio- og TVpropaganda, og kurdiske publikationer kán faktisk udkomme i en vis udstrækning. For fuldstændighedens skyld skal det lige nævnes at det i Iran også er udelukket at undervise i og på andre mindretalssprog, fx azeri (aserbajdjansk), som kan anslås at repræsentere 10-15 millioner mennesker. Uden at præsterne dog går så vidt som til at hævde at denne form for tyrkisk i virkeligheden også skulle være en slags persisk.

 
  

UD AF IRAKS godt 20 millioner indbyggere er knap halvdelen kurdere, og her har vi så endelig et mellemøstligt land hvor kurdisk i det mindste ikke er forbudt. Et resultat af den mangeårige kurdiske partisankrig i den nordlige del af landet. Efter Golfkrigen udgør det nordlige Irak nu et skrøbeligt, mere eller mindre selvstændigt kurdisk område under delvis international beskyttelse og undertrykkelsen er (for en tid?) ophævet. Der er radio, TV og aviser på kurdisk, der undervises både i og på kurdisk i skolerne, der udgives musik, lærebøger og anden litteratur. Og før krigen var der endda et kurdisk fakultet ved universitet i Sulaimaniyah.

I TRESSERNE og halvfjerdserne søgte hundredetusindvis af tyrkiske kurdere arbejde i Vesteuropa. Heroppe var der ikke noget forbud mod kurdiskhed, og resultatet har været en opblomstring af kurdisk litteratur, langt fra hjemlandet. I Tyskland, Holland og Sverige, og også i Danmark, er der efterhånden udkommet en del bøger og blade på kurdisk. En pæn del af denne litteratur er politisk, men børnebøger fylder også godt på hylderne. Og der er af og til kurdisk lokalradio, i hvert fald i København Derimod lykkedes det aldrig at få Danmarks Radio til at sende indvandrerprogrammer på Danmarks største indvandrersprog. Onde tunger påstår at den tyrkiske ambassade spillede en meget aktiv rolle i denne beslutning. Andre, endnu ondere, tunger påstår at det skyldes at der slet ikke findes noget rigtigt kurdisk sprog.

Ole Stig Andersen
Information

Assimilation af kurdere har virket

februar 15, 2009

Assimilation af kurdere har virket. I hvert fald af kurderne i Konya (tyrkisk by). For omkring 200 år siden blev kurdere fra Nordkurdistan tvunget til at bo i Konya af ungtyrkerne, som var en del af tyrkiets “hemmelige” plan mod kurderne. Mange konyakurdere ser sig selv som tyrkere (har tyrkiske flag i hjemmet, taler (kun) tyrkisk osv osv). Nogle af dem går endda så vidt, at de mener at der ikke er noget der hedder “kurder” eller noget der ligner. En kurdisk pige fortalte mig forleden, at hun er tyrker! jeg blev enormt chokeret og skuffet. jeg fik helt ondt i hjertet. Jeg var godt klar over, at os fra konya har mistet en stor del af vores kurdiske identitet og at vi ikke går så meget op i det. Vi har kun beholdt (til en vis grad) vores sprog. Men det er første gang at jeg hører en KURDISK pige sige til mig direkte, at hun er tyrker. hun siger “hvor får du kurder fra?”, “der er ikke noget der hedder kurder”, “der er ikke noget der hedder Kurdistan” osv osv. det var som at høre en fascist snakke. Det er jo det de tyrkiske fascister siger. de benægter simpelthen at vi findes. de benægter vores sprog, kultur, historie osv osv. konyakurderne går så meget op i, at deres børn skal lære tyrkisk, det er det vigtigste for dem. hvorfor det? Hva’ har tyrkerne gjort for dem? eller retter sagt; hva har tyrkerne ikke gjort imod dem?!. det giver mig KVALME! “kurdere og tyrkere er helt ens”, “alle der bor i tyrkiet er tyrkere”. KURDISK er ikke engang beslægtet med tyrkisk, det kurdiske sprog har meget tilfælles med det danske sprog end det har med det tyrkiske. vi har vores helt egen sprog, det er ikke bjergtyrkisk, det er KURDISK!. well nu har vi nogle tyrkiske ord i vores sprog (specielt kurmanji i konya), men det er da klart når det har været ULOVLIGT, altså decideret kriminelt at tale kurdisk.

jeg vil også lige tilføje, at den pige jeg omtaler, kan rent faktisk tale kurdisk. men hun vil ikke tale det´. jeg spurgte hende hvorfor, og hendes undskyldning var, at hun har en tyrkisk accent (!).

For mange år siden, da min far var religiøs, spurgte han dem i moskeen om de ikke vil samle penge ind til kurdere i nød, men det ville de ikke uden tyrkiets tilladelse (læs: ca. 80% i moskeen var kurdere). min far blev chokeret. de så dem som dyr. de vil ikke engang kalde dem for kurdere. fra den dag mistede min far al respekt for dem. han tog sine penge og gav dem til Røde Kors, for de vil gerne hjælpe dem.

Kurderne (i konya) er meget primitive. jeg håber, at de en dag vågner op og stopper med at hade dem selv og benægte hvem de er.
Der var kurdere før der var tyrkere.

kurdish-flag

Kurderen Kemal Koc fortæller

februar 13, 2009

Kemal Koc er kurder. Han kom til Danmark med sine forældre for 30 år siden. I sommeren 1996 blev han under et besøg i Tyrkiet anholdt – fordi han er kurder.

Af Cecilia Schmidt Grodin

“Tyrkiet har altid betragtet kurdere som banditter, tyveknægte og terrorister. Alt og alle, der har med kurdere at gøre, bliver betragtet som terrorister og risikerer fængsel. Selv militærnægtere eller pacifistiske organisationsmedlemmer, der bare kæmper for menneskerettighederne.”

Sådan fortæller Kemal Koc. Han er selv kurder, og som 15-årig til Danmark i starten af 1970’erne sammen med sine forældre, der var gæstearbejdere. Men han husker problemerne i sit moderland.

Forbudt at tale kurdisk
“Allerede i den tyrkiske folkeskole oplevede jeg, hvordan militærkuppet i 1971 gik ud over de demokratiske kræfter. Min familie holdt lav profil for at undgå repressalier. Hjemme talte vi kurdisk, men i skolen måtte vi kun tale og lære tyrkisk. Tyrkisk og kurdisk er ligeså forskelligt som dansk og finsk. Så vi blev drillet meget pga. sproget, og lærerne var særligt hårde mod os,” husker Kemal Koc.

I midten af 1970’erne blev han meget interesseret i menneskerettigheder og meldte sig ind i nogle indvandrerforeninger i Danmark for at kunne arbejde for kurdernes rettigheder og mod uretfærdighed for hele befolkningen.

“Fordi jeg har oplevet så meget racisme mod kurdere, er jeg nødt til at gøre modstand og forsøge at skaffe retfærdighed. I Danmark er det for eksempel muligt lovligt at demonstrere og skrive læserbreve,” forklarer Kemal Koc.

Smidt i fængsel
Han hverken har været eller er medlem af kurdernes arbejderparti, PKK. Alligevel blev han i sommeren 1996 anholdt, da han var i Tyrkiet for at deltage i sin brors begravelse. Selv mener Kemal Koc, at han blev smidt i fængsel, fordi det netop var blevet offentliggjort blandt kurdere, at han var blevet valgt til det kurdiske eksilparlament i Europa, der arbejder for kurdernes demokratiske- og menneskerettigheder. Det er fuldt lovligt i Danmark. Men i Tyrkiet er det farligt.

Kemal Koc er dansk statsborger, og fra sin fængselscelle kontaktede han den danske ambassade og fik dermed hjælp fra den daværende danske regering. Efter 42 lange dage kunne Kemal Koc rejse hjem til Danmark igen – udvist fra Tyrkiet uden mulighed for at rejse ind i moderlandet igen.

Kan aldrig besøge familien
“Jeg synes, at det er uretfærdigt, at jeg er blevet udvist fra Tyrkiet. Men det hjælper ikke noget at protestere. Min gamle mor bor i Tyrkiet nu. Jeg kan aldrig vende tilbage dertil for at besøge min familie. Gennem tiden er der forsvundet tusindvis af kurdere i Tyrkiet, der har støttet den kurdiske sag. Der sidder 11.000 kurdere som politiske fanger i tyrkiske fængsler,” forklarer Kemal Koc.

Han fortæller, at han under fængselsopholdet delte celle med en kurdisk skosælger, der uforvarende havde solgt sko til PKK-guerillaen. Et mærke på skoen førte det tyrkiske militær til skosælgeren, der blev smidt i fængsel. Andre sad fængslet for i gæstfrihed at have givet brød til kurdere, der bankede på døren. Det er kurdisk tradition at dele brød og vand med besøgende, selv om de ikke kender dem i forvejen.

Opfordring til Fogh Rasmussen
Kemal Koc stiller sig undrende over for at PKK er blevet sat på EU’s liste over terrororganisationer:

“Det er uretfærdigt, for PKK som organisation har aldrig brugt terrorisme, altså angreb på den civile befolkning. Derimod har kurderne levet under tyrkisk statsterrorisme siden 1923. At PKK nu står på den liste må være en gave til det tyrkiske styre for undertrykkelsen af kurderne.”

For kort tid siden dannede PKK en gren, KADEK, der helt lagde voldelige handlinger fra sig. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har ytret ønske om, at også KADEK bliver sat på EU’s terrorliste. Det overrasker Kemal Koc:

“Statsministeren må være misinformeret af det tyrkiske styre. Det er hykleri at kalde PKK og KADEK for en og samme organisation. Hvad ville Anders Fogh Rasmussen gøre, hvis han var kurder i Tyrkiet og ingen rettigheder havde? Det vil jeg gerne høre hans forslag til,” slutter Kemal Koc opfordrende.

Sivan Perwer – Kine Em?!

januar 8, 2009

“Kine Em” er en sang sunget (og lavet lidt om på) af Sivan Perwer. Den var oprindelig skrevet af den meget kendte kurdiske digter og filosof, Cigerxwin. Sangen/digtet er meget kendt og fortæller rigtig godt om kurdernes historie og kamp.

Her synger Sivan Perwer sangen (som er en af mine yndlings sange!) og en oversættelse ses her:

En lidt anderledes oversættelse ses her:

Kîne em? Who are we?
Kîne em? Who are we?
Cotkar û karker Farmer and worker
Gundî û rêncber Villager and farm-worker
Hemû proleter All of us proletarians
Gelê Kurdistan People of Kurdistan
Şoreş û volqan Uprising and volcano
Tev dînamêt in Together are dynamite
Agir û pêt in They are fire and spark
Sor in wek etûn, They are red like etûn (cigarette leaf)
Agir giha qepsûn Fire reached […]

Gava biteqin When they blow
Dinya dihejî The world shakes
Ev pêt û agir That spark and fire
Dijmin dikujî Kills the enemy
Kîne em? Who are we?
Hey hey hey kîne em? Hey hey hey who are we?

Em in rojhilat, We are east
Tev birc û kelat. All castles and fort
Tev bajar û gund, All towns and villages
Tev zinar û lat. All cliffs and lat (naked rocks standing alone – like in Arizona etc.
Ji destê dijmin: In the hands of the enemy:
Dijminê xwînxwar, The blood-eating enemy
Xurt û koledar Young and slave-owner
Ji Rom, ji Fireng, From Rome from Europe
Di rojên pir teng, In days oh so narrow
Bi kûştin û ceng. With killing and war
Parast, parast Worked for, worked for
Parast min ev rojhilat I worked for that East
Kîne em? Who are we?
Hey hey hey kîne em? Hey hey hey who are we?

Kîne em? Who are we?
Gelê serfiraz The proud people
Dijminê dijmin Enemy of enemy
Dostê aştîxwaz. Friends of peace-wanting
Em xweş mirov in, We are happy humans
Ne hirç û hov in We are not bears and wild
Lê çibkim bê şer But what should I do without war
Dijmin naçî der. The enemy doesn’t go away
Bav û kalê me Our father and forefathers
Dijîn tev serbest, Live together free
Naxwazin bijîm They don’t want me to live
Ta ebed bindest. Forever in oppression
Kîne em? Who ar we?
Hey hey hey kîne em? Hey hey hey who are we?

Em in ew Kurdê serhişk û hesin, We are the thick-headed and iron Kurd
Îro jî dijmin ji me ditirsin And today the enemye fears us
Bîna barûdê Like gunpowder
Kete pozê min Fell into our noses
Dixwazim hawir, Stare-ingly I want to
Biteqim ji bin, Explode from under
Dîsa wek mêra, Again like men
Bikevin çiya. Fall into the mountains
Naxwazim bimrim, I don’t want to die
Dixwazim bigrim. I want to cry
Kurdistana xwe My Kurdistan
Axa Mîdîya, Earth of Medya
Kîne em? Who are we?
Hey hey hey kîne em? Hey hey hey who are we?

Em in ew Kardox Xaldêwê kevnar, We are the Kardochois – uncles of giants
Em in ew Mîtan, Nayrî û Sobar. We are those Mittani, Nahiri and Subari
Em in ew Lolo, We are those Lolo
Kardox û Kudî, Kardochoi and Kudi
Em in Mad û Goş, We are Med and Gosh
Horî û Gudî. Hurrians and Guiti
Em in Kurmanc û Kelhor, Lor û Gor, We are Kurmanc and Kelhor, Lor and Gor
Em in, em Kurd in li jêr û li jor We are Kurd in north and in south

Çend hezar salin For so many thousand years
Kurdistana me Our Kurdistan
Perçe perçe ma Was in pieces and pieces
Bindestê dijmin! Under enemy oppression

Îro ji Lor û Kelhor û Kurmanc Today of Lor, Kelhor and Kurmanc

Ji dest xwe berdan ew text û ew tac Have given away that throne and that crown
Hinek bûn axa, hinek jên bûn beg Some became axas, some of them became lords
Hinek jên bûne cahşê jardara Some of them became sell-outs of the poison-owners
Kurdistan firot wan tev neyaran Together they sold Kurdistan, those evil ones
Bûne mezhebdar, They’ve become party-men
Bûne olperest, They’ve become religious practicers
Bûne paşverû, bi tizbî û xişt They’ve became the yesterday, with tizbi
Ta ku dijmin şikand li me ser û pişt Till enemy broke our head and back
Me dan bin lingan dewlet û hebûn, We put under our legs countries and existence
Bûn dijminê hev perçe perçe bûn. They became eachothers enemies, parted to pieces

Ta ku Kurdistan, Till Kurdistan
Ta ku Kurdistan Till Kurdistan
Jar û perîşan Slured and weakened
Ket e bin destan! They fell under occupation
Ketin xewê, ketin xewê They fell asleep, they fell asleep
Ketin xewa zilm û zorê They fell into the sleep of force and oppression
Ketin xewa bindestiyê They fell into the sleep of occupation
Raketin, raketin… They slept, they slept
Yekcaran serê xwe rakirin Once and for all they lifted their heads
Lê dijmin serî zû jêkirin But the enemy swiftly cut the head off
Yek carna serê xwe bi hêz rakirin Every once in a while they lifted their head with might
Lê dijmin serî zû jêkirin But the enemy swiftly cut the head off

Lê li vî xakî, li vî erdî tovên jiyanê hatiye çandin But on this land, on this earth the seed of life has been sown
Ev erdê jiyanê ye It’s the earth of life
Germ dibe, sar dibe It becomes warm, it becomes cold
Dikele, dikele, dipişiqîne It boils, it boils, it scatters
Brûskê tavê tavan hiltîne Lighting of the sun rays, raising the rays
Ronahî dike rojê li welat hiltîne Lightens up the sun in the homeland it raises
Her wekên Kawa li ser xwe pêk tîne Just like Kawa brings it together
Niştimanperweran diwelidîne Gives birth to patriots

Em in ew gela We are that people
Belê em in ejdeha Yes we are dragon
Ji xewa dîlî From occupational sleep
Şiyar bûn niha We have now woken
Dixwazin wek mêr We want to like men
Tev mejî û bêr Both brain and memory
Rabin her wek şêr Rise up just like lions
Serê xwe hildin Raise our heads

Çi serbilind in How proud we are
Bi cîhan carek With the world once
Em bidin zanîn We (should) let know
Rêçika Markîs, The way of Marx
Rêçika Lenîn. The way of Lenin

Kurê Guhderz û Ferhad û Rustem, Son of Guhder and Ferhad and Rostem
Kurê Salar û Şêrgoh û Deysem. Son of Salar and Shergoh and Deysam

Bejin bilind in They are tall
Wek dêw bilind in Like gianst they are tall
Em dest dirêj in We are long-armed
Serbest dibêjin Free we say
Dixwazin bi lez Want to with haste
Gavan bavêjin! Step ahead
Kîne em? Who are we?
Hey hey hey kîne em? Hey hey hey who are we?

Ne xwînxwar in em, aştîxwaz in em We are not blood-eaters, we are peace-wanting
Serdarên bilind, gernas in herdem High commanders, are heroes always
Em şer naxwazin, We don’t want war
Divên wekhevî, We say equality
Em paş ve naçin, We don’t go back
Lê dijmin direvî! But the enemy runs
Divên bi şêwrê, lê ew qebûl nakî We say with dialogue, but they don’t accept it
Divên biratî, lê ew qebûl nakî We say brotherhood, but they don’t accept it
Bûye wek rûvî It’s become like fox
Li paş xwe nanêrî You don’t look behind yourself
Kine em… Who are we…

Gelo bavêm çi bikin? People – my father – what are we gonna do?
Naxwazin însanî They don’t want humanity
Êrîş bikin û bigrin Attack it and capture it
Histu bişkînin Breake the bone
Ev pîsên mirdar Those disgusting killers
Ji nav me derxînin Take them out from within us
Ji bo mirovan em tev dost û yar For humans we are all friends and beloved
Bijî Kurdistan, bimrî koledar! Long live Kurdistan, die slave-owner!
Kîne em? Who are we?

 

(H)AD

december 22, 2008

Det er måden du ser verden på,
det er om du nøjes med at sige “ad” eller sætter et H
foran og lader væmmelsen eskalere
til had i stedet for, at lade det være
men Theorist Group siger pas på, hvornår du smiler
du ved ikke, hvad der hviler
under deres facade
det kurdiske folk skal ikke tilpasse sig som teorien om evolution
sæt et R foran, for vi har brug for en revolution
dronningen af Kurdistan – Leyla Zana
holdte tale om frihed – nu er hun en fanger
det er svært ikke at føle anger
det dyriske i mig råber og prøver at si’
at vi skal vælte murene ned og få hende fri
og jagte fjenden til blodet løber ned af vores mundvig
ad bliver til HAD for det, der væmmer mig
mit indre rovdyr er sat fri og ingen kan tæmme mig

Støt ytringsfriheden, støt ROJ TV!

december 2, 2008

Som et led i at bringe den kurdiske identitet på den danske dagsorden samt at yde en minor indsats for ytringsfriheden, har FOKUS-A igangsat en email kampagne rettet mod det tyske indenrigsministerium, som har forbudt ROJ TV i Tyskland.

Støt email-kampagnen rettet mod det tyske indenrigsministerium, som har forbudt den kurdiske TV-station ROJ TV her!

Protest email til det tyske indenrigsministerium på dansk (teksten er også på engelsk og tysk):

“Kære indenrigsminister, Hr. Wolfgang Schäuble

Baseret på falske beviser har den tyrkiske stat altid prøvet at finde et bånd mellem Kurdistans Arbejderparti, PKK, og den kurdiske TV-station ROJ TV. Dette ihærdige og udemokratiske forsøg har fundet sted siden ROJ TV åbnede sin sendeflade med licens i København. Den tyrkiske stat fremhæver, at ROJ TV skulle have bragt “opildnende udsagn, der opfordrer til vold i Tyrkiet og andre steder”. ROJ TV har afvist disse anklager, som er baserede på utilstrækkelige beviser og enhvidere uholdbare argumenter, da ROJ TV’s uafhængighed dels er tilkendegivet af kanalens administration og dels påvist af undersøgelser foretaget af danske myndigheder. Det er således uforståeligt, at det tyske indenrigsministerium ved at for¬byde Roj-tv i Tyskland nu støtter den tyrkiske stat, der på alle måder undertrykker kurdernes rettigheder. Endvidere demonstrerer Tyrkiets krav om lukning af ROJ TV, at det er rent blålys, når Tyrkiet og EU i høje toner priser de ”demokratiske fremskridt” i Tyrkiet. Der er ikke sket afgørende demokratiske reformer i Tyrkiet, kun kosmetiske ændringer. Det er i princippet tilladt for kurdisk TV og radio at sende på kurdisk, men når kurderne gør det, får de alvorlige problemer. Det er også tilladt at undervise på kurdisk, men kun på privatskoler og ikke i grundskolerne, så kurdiske skolebørn må stadig ikke blive undervist i og på deres modersmål.

Ministeriet forklarer sin handlemåde med, at ROJ TV skulle propagan¬dere for vold og forsøge at rekrut¬tere partisaner til PKK. I det tyske indenrigsministerium er man tilsynelandede ikke opmærksom på, at ROJ TV flere gange af det danske Radio og TV- nævn er blevet frifundet for beskyldninger om at opfordre til uroligheder. Nævnet, som administrerer ROJ TV’s sendetilladelse, har med dokumentation fra danske politiundersøgelser påpeget, at TV-stationen overholder alle danske regler for TV-udsendelse og ikke kommer i nærheden af at overtræde danske regler mod racis¬me eller opfordring til had.

Med denne email til Dem, protesterer jeg derfor mod Deres ministeries afgørelse om at forbyde ROJ-TV i Tyskland, da jeg er af den opfattelse, at denne beslutning er et udtryk for støtte til den tyrkiske stat, der fører en beskidt udryddelseskrig mod kurdere. Således bliver Deres ministerium partner i denne uretfærdige og ugensidige krig, og jeg opfordrer Dem til i stedet at gøre en indsats for en demokratisk verden og trække Deres diskutable beslutning tilbage. ”

Her er der et klip om ROJ TV: